Kære Anisa og Alle andre.

Det er bare lææænge siden jeg har været på. Forsøgte i eftermiddag, men var ikke hurtig nok, så det kom ikke ind.
Har tænkt på at svare dig mange gange Anisa, men skuldrene vil ikke rigtig. Blev meget berørt da jeg for igen længe siden læste om,hvorfor du har så dårlig en relation til læger. Det var dog en tragisk og voldelig oplevelse du har været ude for. Det rørte mig meget.
Ja, så er mine jo slet ikke så slemme, selvom at ødelægge en patients ben vel også er galt nok.

Men det går heldigvis MEGET BEDRE her. Jeg har læst mine tidligere indlæg igennem og tænk, var det virkelig mig. Ja, det var det. Jeg er et helt andet sted nu, omend jeg stadig er meget syg og at betragte som handicappet, men mit syn på livet og min sygdom har helt ændret sig og det er vældig stimulerende og motiverende at være i bedring.

I sommer fik jeg endnu et barnebarn, og jeg var i DK i 3 uger, hvor jeg var ude at bade i havet, hvad jeg ikke havde kunnet siden 2004. Mine ben gør stadig ondt, men vandet var så koldt, at det kunne jeg slet ikke mærke, jeg mistede simpelthen kontakten

For 6 uger siden var jeg i Cambridge og besøge mit nyeste barnebarn, vel og mærke ALENE. Det var bare helt utroligt, MIG! Og ude at køre over de engelskse meadows i et rent Barnaby-landskab med min lille datterdatter og mig svigermekanikken op NIHOLAcyklen, min svigersøn på sadlen og afsted gik det. Det var fantastisk.
Så, ja denne sommer har bare været SÅ skøn, helse- og livgivende.

Og hvordan er jeg så nået dertil, ja det er en lang historie og den må jeg nok vente med at skrive for nu siger armen stop.

To be continued..... asp

Knus

VibekeJ