Lavt stofskifte i formentlig årtier

[Anisa]

Kan du få telefontime hos Hertoge? Og fortelle det du ikke fortalte?

Det er et meget godt råd. Eller endnu bedre... hvorfor ikke ringe og bede tilsendt skemaet igen, udfylde det, denne gang uden udeladelser og sende det af sted igen, men en pæn forklaring på misforståelsen. Det kunne jo være sket, at man troede det kun var de hormonelle sammenhænge som var i fokus, ikke? Og så kunne lægen, på baggrund af det nye skema kontakte sin tidligere elev, Vibekes nye læge med anbefalinger af justering af behandlingen tillige med evt. anbefalinger af yderligere udredning henhold til de "nye" oplysninger.

Jeg svarer dig ikke nu...

Jeg vil gerne vide hvordan det går, men svare behøver du ikke før du selv føler du vil/kan.

[VibekeJ]

Kære Vigdis.

Mange tak for din tilbagemelding. Du har helt ret , jeg mailer til Hertoghe.
Armene er itu, så jeg slutter igen.

KH

VibekeJ

[Rufus]

hei Vibeke

Jeg tenkte jeg bare skulle si at jeg begynte med Thyroid i slutten av september. Jeg har brukt levaxin fram til da. Har økt dosen med Thyroid gradvis. Jeg var usikker på om jeg kjente bedring og tenkte at jeg kanskje ikke hadde spesielt god effekt av thyroid. Men nå begynner ting å skje, dvs jeg har blitt mye bedre i løpet av den siste uka. Nå bruker jeg 4 grain (250 mg). Din dose er ennå svært lav - både thyroid og hydrokortison. Jeg er viss på at du kommer til å føle deg mye bedre etter en stund når dosen din er høyere. Ikke mist motet.

[VibekeJ]

Hej RUFUS.

1000 tak. Håber du får ret.

KH

Vibeke

[Anisa]

Jeg svarer dig ikke nu...

Jeg vil gerne vide hvordan det går, men svare behøver du ikke før du selv føler du vil/kan.

Men nu er det snart gået 10 måneder, Vibeke. Og nej, du er ikke glemt.

[VibekeJ]

Hej Anisa.

Jo, jeg lever endnu. Har generelt fået det bedre, men er desværre løbet ind i et større tilbagefald for 3 uger siden.
Jeg har gjort mange ting i 2010, som jeg ikke kunne i 2008 og 2009.
Jeg startede med 2 gange akupunktur/ugen i 1.halvdel af 2010 og psykoterapi med en god terapeut. Det hjalp mig til at kunne gå lidt mere, ca.20 skridt.
Var på ferie i en uge i sommer for første gang i årevis, og kunne svømme! Ganske få baner i starten, men fik trænet benene op til 14-20 baner. (Så skriver jeg ik' noget om hvor langt bassinet var)

Nu har jeg så desværre fået tilbagefald, men jeg kan med vanskellighed bevæge mig rundt på benene i min lejlighed nu. Det er noget dårlig timing, da jeg skal være farmor én af dagene og har glædet mig sådan til at skulle rejse til CPH. Nu rejser jeg alligevel, velvidende at jeg bliver dårligere af turen, men måske bliver jeg så glad i hjertet at jeg glemmer det .

Mine arme, skuldre og nakke er ikke for gode så jeg slutter nu. Prøver at skrive igen senere.

P.S. Mit mål i starten af året var at kunne gå 10 skridt. Nu er det faktisk at blive rask. Så jeg har flyttet mig meget.

Fremgang og helse til alle

Kærlig hilsen

fra

VibekeJ Ej, så glemte jeg helt at skrive om min datters bryllup i Cambridge, som bare var fantastisk og hvor det lykkedes mig at gå op ad kirkegulvet. Og én eller anden fe må have haft en finger med i spillet for det lykkedes mig også at danse 5 gange. Hvordan det kunne lade sig gøre forstår jeg stadig ikke, men det var SKØNT!

[Anisa]

Jo, jeg lever endnu. Har generelt fået det bedre, men er desværre løbet ind i et større tilbagefald...

Jeg er bare SÅ glad, at der var noget at få tilbagefald AF.... Tænk hvis du ikke fik lov til at smage på bedring. Jeg husker kun alt for godt, at du faktisk skrev mellem linjerne at du var på nippet til at opgive det hele - og så siger jeg ikke hvad jeg gættede mig helt vildt til.

Mit mål i starten af året var at kunne gå 10 skridt. Nu er det faktisk at blive rask. Så jeg har flyttet mig meget.

Ja, det gjorde du Vibeke Håber du en skønne dag får energi nok til at fortælle om, hvordan det er gået til. Jeg kan nemlig godt huske fra "dengang" at du var så fuld af tvivl efter at du var vendt tilbage fra Belgien, da dette besøg har ikke resulteret i en bedring. Men måske gjorde det alligevel hen ad vejen? For det kan ikke være - med din sygdomshistorie - bare spontant at kunne gå lidt længere igen, eller endda svømme som du beskriver.... Det er i hvert fald gode nyheder og dem under jeg dig hjertens mange flere af.

Tillykke med datteren og den lille ny snart. Og jo, smerter eller ikke - man kan vist udholde hvad som helst for at hilse på sit nye barnebarn. Jeg er sikker på at du både gennemfører og at det bliver lettere end du frygter.

Lad det ikke gå 10 måneder igen, please.

[VibekeJ]

Kære Anisa og Alle andre.

Det er bare lææænge siden jeg har været på. Forsøgte i eftermiddag, men var ikke hurtig nok, så det kom ikke ind.
Har tænkt på at svare dig mange gange Anisa, men skuldrene vil ikke rigtig. Blev meget berørt da jeg for igen længe siden læste om,hvorfor du har så dårlig en relation til læger. Det var dog en tragisk og voldelig oplevelse du har været ude for. Det rørte mig meget.
Ja, så er mine jo slet ikke så slemme, selvom at ødelægge en patients ben vel også er galt nok.

Men det går heldigvis MEGET BEDRE her. Jeg har læst mine tidligere indlæg igennem og tænk, var det virkelig mig. Ja, det var det. Jeg er et helt andet sted nu, omend jeg stadig er meget syg og at betragte som handicappet, men mit syn på livet og min sygdom har helt ændret sig og det er vældig stimulerende og motiverende at være i bedring.

I sommer fik jeg endnu et barnebarn, og jeg var i DK i 3 uger, hvor jeg var ude at bade i havet, hvad jeg ikke havde kunnet siden 2004. Mine ben gør stadig ondt, men vandet var så koldt, at det kunne jeg slet ikke mærke, jeg mistede simpelthen kontakten

For 6 uger siden var jeg i Cambridge og besøge mit nyeste barnebarn, vel og mærke ALENE. Det var bare helt utroligt, MIG! Og ude at køre over de engelskse meadows i et rent Barnaby-landskab med min lille datterdatter og mig svigermekanikken op NIHOLAcyklen, min svigersøn på sadlen og afsted gik det. Det var fantastisk.
Så, ja denne sommer har bare været SÅ skøn, helse- og livgivende.

Og hvordan er jeg så nået dertil, ja det er en lang historie og den må jeg nok vente med at skrive for nu siger armen stop.

To be continued..... asp

Knus

VibekeJ

[Anisa]

Men det går heldigvis MEGET BEDRE her. Jeg har læst mine tidligere indlæg igennem og tænk, var det virkelig mig. Ja, det var det. Jeg er et helt andet sted nu, omend jeg stadig er meget syg og at betragte som handicappet, men mit syn på livet og min sygdom har helt ændret sig og det er vældig stimulerende og motiverende at være i bedring.

I sommer fik jeg endnu et barnebarn, og jeg var i DK i 3 uger, hvor jeg var ude at bade i havet, hvad jeg ikke havde kunnet siden 2004. Mine ben gør stadig ondt, men vandet var så koldt, at det kunne jeg slet ikke mærke, jeg mistede simpelthen kontakten

For 6 uger siden var jeg i Cambridge og besøge mit nyeste barnebarn, vel og mærke ALENE. Det var bare helt utroligt, MIG! Og ude at køre over de engelskse meadows i et rent Barnaby-landskab med min lille datterdatter og mig svigermekanikken op NIHOLAcyklen, min svigersøn på sadlen og afsted gik det. Det var fantastisk.
Så, ja denne sommer har bare været SÅ skøn, helse- og livgivende.

Og hvordan er jeg så nået dertil, ja det er en lang historie og den må jeg nok vente med at skrive for nu siger armen stop.

To be continued..... asp

Tillykke med endnu en baby i familien. Og tusind tak for nyheden om bedre helbred.... jeg kan næsten ikke vente med at høre nærmere.

Je me s'armer de patience jusqu'à ce que vous pouvez écrire (tror jeg nok, det hedder... men er ikke sikker. ).

[Anisa]

Tillykke med endnu en baby i familien. Og tusind tak for nyheden om bedre helbred.... jeg kan næsten ikke vente med at høre nærmere.

Je me s'armer de patience jusqu'à ce que vous pouvez écrire (tror jeg nok, det hedder... men er ikke sikker. ).

Piv, piv, piv?