Lavt stoffskifte og Grete Roede

[Anisa]

Jeg synes kanskje du overreagerer litt her Anisa, for jeg synes du burde ta hensyn til de som faktisk greier å leve ett tilnærmet normalt liv selv med hypothyreose. Jeg lever et tilnærmet lik normalt liv, hvor jeg er aktiv og går turer flere ganger i uka, og har normal omgang med venner og familie.

Du overser, Ingvild, hvad jeg skrev i mit andet svar til dig (indlæg nr. 5). Jeg skrev: "Det fremgår klart af din beskrivelse her i tråden, at du er meget begejstret for "Roede-metoden" og at det fungerer for dig berør på, at du er så "ny" en stofskiftepatient. Du er ikke så gammel og da din sygdomshistorie er først startet i foråret 2009, har du fortsat masser af fysiske- og biologiske ressourcer det lave stofskifte endnu ikke har tømt/svækket, og derfor vil der fortsat gå et rum tid, før du bliver mere ligestillet med andre stofskiftesyge i forhold til effekten af "Roede-metoden". Men det er ikke til at sige på forhånd, om sygdommen vil gå i ro, forblive mild eller udvikler sig, så en helgardering er, under alle omstændigheder klogt at tage i betragtning.

La meg si det slik at la meg ivertfall ha håpet om å kunne få leve så normalt som mulig mens jeg ennå har en frisk nok kropp til å gjøre det! Du snakker som om at har en fått hypothyreose, er slaget tapt! Det er vel mulig å leve ett normalt liv selv med Hypothyreose?

Det er netop derfor, at du skal kunne opnå et symptom-frit eller symptom-mildt liv med hypothyreose, at jeg (og andre sikkert også) kommenterer i din tråd. For at få dig til at erkende den eneste sandhed som findes med denne sygdom: det er ikke "eksperterne" (inkl. lægerne) som bestemmer. Det gør sygdommen.

Det er sygdommen som stiller betingelserne for det der skal til, at den bliver bedre eller værre. Først når vi erkender det og respekterer vilkårene sygdommen selv (i sagens natur) opstiller, og vi respekterer det, at vi så vil opnå bedre kontrol over sygdommens forløb og vinder i livskvalitet. Dvs. først da kan vi håbe på at kunne leve bedre med sygdommen. Ikke ved at resignere, men ved netop at være selv at sørge for (det vi kan sørge for), at sygdommen ikke bliver værre.

Kostholdet er noget af det vigtigste her. Rette kosthold lægger dæmper på hypothyreose, nogle bliver endda raske af rette kosthold. Mens forkert kosthold netop forværrer hypothyreose. Dette er en "organisk", biologisk sandhed, som ikke er underlagt vores holdninger eller vores viljestyrke, eller vore tanker, eller vores/andres "overbevisninger". Det er hypothyreose der alene bestemmer hvad der skal til før den dæmper sig eller blusser op, bliver bedre eller værre.

Hvis jeg ikke havde samme gode ønsker for din fremtid som du har - et mest muligt "hypothyreose-frit" liv, havde jeg ikke brugt tid på at blande mig i din tråd. Jeg ved nemlig godt, at der er gode chancer for at opnå et bedre liv med sygdommen, men man skal vide hvordan.

Det betyder dog ikke, at der er nogen garantier, fordi der er mange måder (og af mange andre grunde end kosthold) at sygdommen kan udvikle sig i uønsket retning. Men det er i hvert fald sikkert nok, at selv en forværring af hypothyreose bliver altid mildere når man er på rette kosthold, end hvis man ikke er det.

Det som ofte er svært at forstå for mig er, at når man f.eks. er allergisk over for noget - da forstår enhver at man skal undgå det. Måske fordi en allergi slår ud med det samme eller giver en anafylaktisk chok... og alle forstår at det skal man undgå.

Goitrogene fødevarer og lavkalorie- fedtfattigt kosthold giver ikke et anafylaktisk chok. Effekten udvikler sig skjult under overfladen over lang tid og kan ikke registreres i dagligdagen fra-dag-til-dag. Man bliver bare diffust påvirket over så lang tid, at mange når vænne sit til det og ikke kan længere overskue hvor det stammer fra.... Fordi reaktionen kommer så langsomt og så utydelig, vil ingen tænke på at det er den råkost-salat med masser af hvidkål (eller andet) man sådan elsker at spise masser af hver eneste dag, som er skurken.

Det er bare et eksempel med råkost/hvidkål. Det kunne være noget andet med samme effekt på sygdommen. Alligevel når man forestiller sig et tankeeksperiment: 20 år efter opdager man at man har ofret 20-års bedring fordi man ikke ville opgive hvidkålssalaten, bare fordi "den smager så godt" - kan man blive godt nok flov.

I min verden er der ingen principiel forskel i nødvendigheden af at undgå hypothyreose-fjendtlig kost og at undgå en allergifremkaldende kost. Det er bare frygteligt svært nå igennem til folk med det budskab.