Hej Hansen.

Ja, det er nok fordi man undertiden læser beretninger om hvordan medicin, f.eks. Armour har ændret folks liv som var det er tryllemiddel.
Så læser man om, hvordan det tager laaang tid og man skal være meeeget tålmodig osv. Så det er jo ikke så underligt at man/jeg bliver lidt forvirret. Jo, jeg mærker at du har været der n'Finn. det læser jeg tydeligt af dine omsorgsfulde svar.
Men du må da give mig ret i, at Karinas historie giver indtryk af medicinen som mirakelmiddel!!?

Og de nærmeste som ikke rigtig forstår. Jeg har fået det betydeligt dårligere lige på det sidste. Jeg klager mig ikke herhjemme, men jeg synes selv at tegnene er tydelige. Der er mere rodet rundt omkring på bordene. Der står flere ting i køkkenet til hjemmehjælperen fordi jeg ikke har de kræfter som jeg plejer at have (selv om nok så små), vasketøjet bliver ikke lagt på plads osv. Allevel siger min hjemmehjælper til mig, at jeg da har det meget bedre end jeg har haft det længe. Og jeg bare tænker HALLO!! Hvor er hun henne. Det er jo lige omvendt.
Hertil meget tidlig morgen havde jeg en lille oplevelse,som jeg snart ikke ved om jeg skal le eller græde over. Min mave gav en lille knurrende lyd fra sig og hele kroppen gav et spjæt af forskrækkelse. SÅ sensibel er jeg blevet, at jeg spjætter over mine egne lyde. Håber, håber at det ændrer sig. Måske kan jeg også sove bare næsten normalt igen. Ja, man/jeg har da lov at håbe.

Mange Hilsner til alle Jer i Oslo. Verdens øjne hviler på Jer i dag.

VibekeJ