Kære Hansen.

Godt og illustrativt svar. Tak for det. Det er såmænd heller ikke fordi jeg ikke vil være tålmodig, men jeg er så dårlig, at jeg føler jeg har døden som følgesven og det vil jeg gerne slippe.

Glæder mig til julen, men frygter den også. Mine børn og svigerbørn kommer 5 dage i julen. De skal bo på et nærliggende hotel, men alligevel frygter jeg det. Jeg er så sensibel og så udmattet, at det ikke kan beskrives. Samtidig gør det helt ondt i maven af bare ensomhed og længsel efter mine kære.

Jeg kan næsten ikke bevæge mig. Det går lige at skrive denne mail, gudskelov, det hjælper lidt. Jeg kan med besvær krabbe mig omkring på en lille stol med hjul, og frygter, at jeg inden længe sidder i en elektrisk kørestol. Jeg ved, at jeg ikke må tænke sådan og skal forsøge at være positiv.Hovedet køre bare rundt, når jeg vågner 4.30 efter 5 timers søvn.

Jeg bliver bare så træt af at høre på, at jeg skal være positiv udtalt af mennesker som har deres fulde førlighed og som lever et helt normalt liv, hvor de kan overkomme almindelige gøremål. For mig et det en god dag hvis jeg kan krabbe mig i bad og måske pakke en julegave eller 2 ind. Resten er overladt til hjemmehjælpen.

Ja, undskyld, men det er derfor jeg bliver utålmodig. Jeg vil nu vente på, at farven bliver helt mættet og samtidig glæde mig over hvert et ekstra strøg den får.

Mange hilsner

VibekeJ