hej Hansen

Tak for linket til Løhres bog. Det er vist lige noget for mig. Kan se, at hun er lige gammel med mig. Jeg har bestilt den og vil glæde mig til at læse den. Den vil nok hjælpe mig til at huske alle de situationer for mange år siden, og det jeg ikke kunne.
Det er jo stadig en ny erkendelse for mig at være hypo, og der dukker situationer op i erindringen lidt efter lidt.
Nu er jeg gift med en fantastisk mand, og jeg kan jo se, hvor meget han har kompenseret mig gennem årene. Jeg måtte jo lægge mig og sove, når jeg kom hjem fra arbejde, og han kaldte så, når maden stod på bordet og familien skulle spise og mange lignende situationer. Jeg søgte egentlig ikke læge den gang, opgav vel på forhånd. Men dengang kunne jeg da sove.
Det kan jeg slet ikke nu. Jeg hviler mig hver eftermiddag, men sove det kan jeg ikke. Om natten bliver det til 4 timer i gennemsnit. Sovemekanismen er simpelthen helt i udu, ligesom meget andet er i total ubalance.

Jeg var engang et overskudsmenneske. Idérig, farverig og engageret. Fuld fart på. Kræfterne begyndte at svinde, men jeg nægtede at acceptere det, ændrede ikke mit selvbillede, og fortsatte med at være energisk, selvom kræfterne sådan set ikke var til det. Så jeg kørte på 'residualen'.
Der opstod så ekstra pressede situationer på arbejdspladsen, men den residual, der skulle bruges nu, var opbrugt. Så brændte jeg sammen og gled efter nogle år helt ud af arbejdsmarkedet. Det var en stor sorg, da jeg elskede mit arbejde.

Jeg er nu invalideret. Mine ben smerter så meget så jeg går ikke ,flytter mig kun fra én stol til en anden. Det er meget vanskeligt at holde kroppens muskler, så forleden sagde det knæk nederst i ryggen, så nu er det et bøjet søm, der forsigtigt flytter sig rundt.

Så overskud, det har jeg ikke, Når jeg alligevel kæmper, så er det vel for at prøve at overleve og krampagtigt finde noget meningsfuldt at tage mig til. Dagene er lange og det er nætterne desværre også, når jeg vågner kl.4 om morgnen.
Når jeg skriver på nettet er det stort set det eneste jeg gør. Jeg har hjemmehjælper 4 timer dagligt til at tage sig af alt det huslige.

Lige nu fylder det meget, at jeg skal skrabes sammen og ind i et fly til Bruxelles på onsdag. Der er desværre ikke plant i Hertoghes konsultation, der er trapper og trin, så det er meget vanskelligt for mig at komme rundt, og benene er dårligere end sidste jeg var der for 7 uger siden.
Men jeg håber, håber, at han kan gøre mig bare lidt bedre.Ellers er jeg bange for, at jeg ikke klarer det. Men den følelse har jeg jo nu læst er almindelig hos hypomennesker

Ja, det blev en lang historie, Hansen. Det var bare dit ord overskud, der fik mig til at tænke overleve.

Mange gode hilsner til dig og dejlige Norge (som jeg også savner så meget, min dejlige fjellstue, hvor jeg er kommet hver vinter i 20 år)

fra danske Vibeke i Frankrig

Når jeg skriver på nettet, så er det stort set det eneste jeg gør. Jeg har hjælp 4 timer daglig, så alle huslige gøremål varetages af en hjemmehjælper.
Da jeg ikke kan gå, kan jeg ikke forlade boligen.