Anisa fra Danmark :-)

[Anisa]

Mange tusind tak, Brits

Nåh... mig selv? Ja, jeg er en halvgammel kone på 55 år og burde egentlig ikke være stofskiftesyg i dag. Men, men, men - i forbindelse med et graviditetsudsving i stofskiftet (ved vi i dag) har disse Einsteiner fjernet min helt raske skjoldbruskkirtel og resten kan I godt gætte jer til... et dårligt liv de sidste 32 år. Havde jeg blot vidst dengang det jeg ved i dag

Men ut fra det du forteller, som ikke var særlig oppløftende, men desto mer velkjent (fra vårt fedreland) tror jeg simpelthen ikke jeg orker ta meg bryet. Finne ut av systemet, skaffe time, og ny kamp, som den i Norge.. Nei vet du hva, da tror jeg heller at jeg fortsetter å bestille fra nettapoteket i england.. Er ikke så glad for det, men det er jammen ta det mest lettvinte(!) Burde ikke være slik....

For mit eget vedkommende har jeg løst problemet med arbejde på en helt anden måde, men kan ikke anbefale denne løsning til andre. Man skal være stædig i uhørt grad, for at kunne gennemføre min løsning - men hvordan jeg end vender og drejer tingene - kan jeg ikke se, at jeg kunne handle anderledes....

Dengang jeg fødte mit barn var jeg lige blevet enke 3 måneder forinden og "systemets folk" havde for alvor sat kløerne i mig, for at få mig gjort til en klient i en fart. Ganske vist havde jeg pludselig blevet fattig og hjemløs, men skaffede mig et hjem lige 3 dage før jeg skulle føde og sagde ja til et tilbud om barselsstøtte. Denne barselsstøtte kom til at betyde, at kommunen ville styre hele mit liv med henvisning til at jeg var enke, alene med et nyfødt barn og det er specielt dette lille barn de fokuserede meget på.... så jeg blev hurtigt søgt at blive sat uden indflydelse på vores egen hverdag.

Det kunne jeg ikke forlige mig med og kun 3 måneder efter søgte og fik jeg et job, solgte smykkerne, pelsen og andet af værdi og flyttede i egen bolig udenfor København. Og det var den sidste gang at jeg havde noget med "systemet" at gøre.

Et par år efter, desværre lod jeg overtale mig til operation og siden var mit liv været meget sværere end nogensinde før. Jeg blev hurtigt klar over, at jeg kan ikke længere arbejde i en 8-16 stilling og at jeg hurtigt vil blive opsagt som følge af meget svingende arbejdsevne fra dag til dag.

Jeg har derfor registreret mig som selvstændig og begyndte at arbejde hjemmefra som teknisk illustrator (jeg er ellers en arkitekt)... De første 2-3 år var meget fattige, selv om min dreng aldrig manglede noget. Jeg derimod, fortsat i dag ikke kan tåle synet af en pakke havregryn i supermarkedet.... jeg spiste simpelt hen vandgrød morgen, middag og aften gennem lang tid, før jeg begyndte at tjene penge nok til os begge.

Som selvstændig kunne jeg sove når jeg ikke havde kræfter til at være vågen. Jeg kunne arbejde når jeg vågnede, selv om det måske var midt om natten og derfor behøvede jeg ikke sige nej til opgaverne fordi jeg vidste, at hvis ikke på det ene tidspunkt - så på et andet kunne jeg blive færdig og levere til kunderne. Og sådan har jeg levet gennem mange år, uden en sygemelding, men heller ikke nogen ferie :( Jeg har før været (og er) meget rejselysten, så dette er virkeligt et stort tab.

Man skulle tro så, at når man havde fundet en metode for sig selv og havde vænnet sig til at "sådan er det" - at man så kunne fortsætte i fred og ro, og leve godt, trods sygdommen.... Men grunden til at jeg fandt denne side er, at igennem nogle år har jeg søgt på alt med stofskifte o.l. fordi jeg..... er kommet i overgangsalderen og dette havde medført, at mit lave stofskifte fra at være nogelunde - kom stærkt tilbage og værre end nogensinde før - og denne gang finder jeg mig ikke i noget mere!

Min søn er voksen, uddannet og klarer sig meget fint. Han er blevet et meget fint menneske og aner ikke ret meget om "systemerne". Ham behøver jeg ikke bekymre mig om mere - kun mig selv! Jeg vil ikke længere finde mig i, at ikke alene havde jeg fået livet ødelagt af en unødvendig operation i sin tid, men at jeg nu også kan se frem til en ødelagt alderdom.... denne gang "hjulpet" af en overgangsalder på afveje!

Jeg vil tage alle mulige og umulige chancer for at redde bare en rest af den alderdom jeg nærmer mig hurtigt nu. Det må være nok, at hele mit unge liv er gået op i sygdommen og arbejde på skift... jeg vil ikke også ofre min alderdom og specielt ikke fordi jeg for ganske nyligt er blevet klar over de rent medicinske konsekvenser af det manglende T3 på langt sigt. Dette vil betyde, at hvis jeg bare lader stå til og intet foretager mig - kan jeg risikere fysiske sygdommer i indre organer og det værste af alt: en pseudodemens! Jamen.... så hellere vil jeg herfra i forsøg på at helbrede mig selv! :evil: Uanset om det lykkes eller ej!

Dette er en foreløbig afslutning på min præsentation her på Sonjas Soffskifteforum. Tak for at I gad læse så langt