Hej med jer

Lige en lille update fra mig.
Efter at jeg kom ordenligt igang med florinef og 7 keto og at Erfa dosis blev sat op fra 165 til 180 mg, synes jeg for første gang i lang tid at kunne mærke en lille fremgang og jeg havde en rigtig god december, jul og nytår. Fysisk aktivitet var dog stadig helt umuligt under hele perioden.

Men men men... Efter at ha løbet tør for florinef i 4 dage og en tur på skøjtebanen med arbejdet(første gang i mit liv jeg havde et par skøjter på), oplever jeg nu kæmpe crash!! Ekstrem træthed, mathed, svimmelhed, hovedpine og tristhed

Synes det er skræmmende at der ikke skal mere til at vælte mig og sidder ofte med tankerne om jeg nogensinde kommer til at leve et nogenlunde normalt liv igen?

Har jo fulgt med på dette forum i flere år og kan se hvor mange der er blevet bedre og kan ikke lade være med at tænke "hvad med mig"??? Ja, jeg har det bedre end for 1 år siden, men fremgangen er meget MEGET lille. Jeg ved at TTT, men jeg synes bare det virker som om at min tid er gået i stå

For et års tid siden gik min kæreste og jeg fra hinanden. Det var selvfølgelig hårdt men også det HELT rigtige og det har været godt for mit helbred at komme ud af det forhold.
Jeg har nu mødt en fantastisk fyr, som jeg er meget glad for, men her føler jeg at min krop spænder ben for mig i muligheden for et nyt forhold. Jeg føler mig for træt til at forelske mig og min libido er jo nærmest ikke eksisterende og det er noget der gør mig meget meget trist Jeg har ikke lyst til at leve resten af mit liv alene....
Jeg vil gerne blive mor på et tidspunkt, men det virker bare helt umuligt med det lave stofskifte og binyrer der ikke fungerer.

Jeg er egentlig ligeglad med hvor længe min eventuelle bedring kommer til at tage hvis bare jeg vidste med sikkerhed at den nok skulle komme og at jeg nok skulle få det meget bedre.

Øv altså.... prinsessen er trist i dag

Varme klem fra mig til jer