Aj - jeg bliver bare nødt til at komme af med mine frustrationer over et lægebesøg hos min praktiserende læge i dag - endda en ny læge, som jeg for nylig skiftede til, da min gamle var endnu værre.

Hun havde bedt mig om at komme, fordi jeg har sygemeldt mig fuldt igen. Hun spurgte ikke ind til, hvordan jeg har det, men gik bare igang med en længere snak om, hvor dårligt det er at gå hjemme uden at arbejde, og at jeg måske skulle overveje at blive vikar i postvæsenet. Da jeg så fortalte, jeg får overanstrengelsessymptomer bare af at vaske op og lave mad, spurgte hun straks, 'om det ikke bare var angst'?!

Derudover fik hun lige kommenteret på, at det da godt nok var en dårlig situation, jeg havde sat mig i, når jeg både så en endokrinolog i Danmark og havde valgt at tage til Hertoghe i Belgien - at jeg sådan 'shoppede rundt' blandt læger, var jo noget møg.

Jeg har nu for tredje gang i mit liv fået 'fransk rosen' udslæt (en virus i huden), og da jeg fortalte hende, at det nu var tredje gang, sagde hun, at de to tidligere gange IKKE kunne have været det, fordi det kun er noget, man kan få én gang! Så jeg løg altså om de to tidligere gange - og hun havde ret, fordi der ikke findes undtagelser fra reglen.

Hun sluttede af med at sige, at der ikke var noget, hun kunne gøre for mig, og at hun nu skulle se den næste patient.

Jeg følte mig så ydmyget og var rigtig rigtig ked af det, da jeg gik derfra. Hun pustede lige til alt det, der er så svært lige nu; er det den rigtige behandling, jeg følger? var det rigtigt at tage til Belgien? er det bedst for mig at være sygemeldt? bilder jeg mig bare ind, at jeg har det så skidt? Osv Osv.

Det er direkte skadeligt for helbredet at gå til lægen.