@Prinsessen - undskyld mit sene svar, men jeg har været rigtig skidt tilpas de sidste dage så har ikke været på nettet.

Jeg tager i øjeblikket 5 mg DHEA - hvor jeg tog 25 mg i sommers - så forhåbentlig kan min krop bedre klare det. Jeg ved ikke, om det samme gælder for 7-Keto, som du er startet på, men husk at være opmærksom på, hvis du får tegn på overdosering af Erfa - det er nu 2. gang, jeg oplever noget, der minder om det, når jeg begynder på DHEA. På Hertoghes klinik siger de også, at man skal have mindre Erfa, når man får andre hormoner samtidig...

Og jo, jeg kender virkelig også til det med at få dårlig samvittighed over min evindelige træthed og dårligdom - og at jeg aldrig kan deltage i noget mere. Selvom man har en sød og forstående kæreste, tror jeg ikke, man kan komme udenom den følelse engang imellem.

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig nogle gode råd mht mad, så du kunne få lidt madglæde tilbage. Jeg synes virkelig det hjælper for mig, når jeg i perioder får set på nye opskrifter og på den måde får varieret maden. Men det er selvfølgelig stadig meget begrænset, hvad man kan lave, når der er så meget at undgå. Måske skulle du undersøge, om der er nogle af madvarerne, du kan introducere igen i meget små mængder...(?)

Åhh bliver helt opgivende og trist af at høre, at du også har brugt formuer hos Nordic Clinic, i Lyngby osv. - det er vi bare så mange der gør/har gjort, uden at det fører det helt store med sig! Det er så urimeligt, at der ikke er bedre hjælp at få! Jeg håber virkelig for dig, at DS i Norge kan hjælpe dig!
Apropos det dårlige etablerede lægesystem, så har min endokrinolog netop henvist mig til udredning for fibromyalgi, hvor jeg har fået brev i dag om, at der er 14 måneders ventetid på undersøgelser! Havde læst det et sted i forvejen, men det er godt nok lang tid.

Nå, nok fra mig for nu - glæder mig til at høre, hvad du oplever med 7-keto, progesteron og Florinef!

Hov - lige en kommentar til det, Anisa skrev med, at hormonerne hjælper på fertiliteten. Det har lægerne i Hertoghes klinik også sagt - bare at man så skal stoppe med mange af dem, når man ønsker at blive gravid - men de kan være med til at gøre kroppen i stand til at kunne blive det. Er ked af, hvis jeg fik det fremstillet forkert.