Lavt stofskifte i formentlig årtier

[Anisa]

Men du må da give mig ret i, at Karinas historie giver indtryk af medicinen som mirakkelmiddel!!?

Det er det også for Karina - VibekeJ Mirakelmiddel. Det kan det sagtens også blive for dig... hvis du (til)lader det.

Hvis du læser hele Karinas vej gennem sygdommen i årenes løb og frem til medicineringen for hypothyreose - vil du kunne se, at dette mirakel var længe undervejs... Længere end dit eget mirakel sandsynligvis vil lade vente på sig, idet du har Hertoghe bag dig, mens Karina stort set var og er på Herrens mark og har eksperimenteret selv med selvbehandling, i mangel på lægeindsigt og lægehjælp. Hun har en medlevende læge, men for denne læge var dette forløb lige så nyt som for Karina og hans hjælp bestod hovedsagelig i at have tillid til Karina, hjælpe til med recepter og moralsk støtte. Som du jo ved, er Danmark et uland på dette område og ingen dansk læge med den kollegiale selvopholdelsesdrift i behold, vil nogensinde indrømme at have hjulpet en fibromyalgipatient til bedre helse gennem moralsk støtte bag selvbehandlingen mod hypothyreose...

Havde jeg været i dit sted, ville jeg bringe mig selv til at erkende, at enhver utålmodighed og forcering af forventningerne vil netop virke modsat end du håber på. Du er jo i så meget bedre situation nu end du har været før, hvor du var forpint uden håb, mens du nu ikke alene har håb men også noget at have håbet i. Uanset hvor lang tid går før du begynder at mærke positive ændringer - er det du har at vente af det positive 100% mere end du havde før, så lad din stakkels krop og sind hvile, bevar tilliden til din læge og tag en dag ad gangen - om det skulle tage et helt år til eller to. Hele vejen igennem ser du lyset for enden af tunnelen, hvor det før kun var mørke. I min bog udgør dette en stor forskel der alene af den grund burde kunne gøre dine tanker lettere. Og vær ikke bange for at øge med en kvart tablet ad gangen hver 2-3 uger og se hvordan du har det. Har du det ikke værre end før - er det ok. Har du det bedre end før - er det bedre. Får du overdoseringssymptomer - springer du en dag eller to over og går ned i dose med et kvart nogle dage, du bruger til at vurdere om det er "nok" eller om du vil øge med et kvart igen.... Det er meget vigtigt, ikke hele tiden at presse sig selv til tanken om, at "måske er jeg næsten rask fra i morgen".

Jeg tror ikke at du nogensinde bliver helt rask igen. Det gør stort set ingen stofskiftesyge. Men når det er sagt - ja, så kan du blive så meget bedre at der bliver dage og perioder du vil næsten glemme sygdommen, og andre dage og perioder, hvor du bliver skuffet igen og mister modet, hver gang bedringen viser sig ustabil. Ustabil betyder ikke at du bliver hundesyg igen, men i sammenligning med "stabil" vil det føles som verdens undergang i nogle omgange, til du lærer at tage de gode perioder og de dårlige i stiv arm, velvidende (gennem den fremtidige erfaring), at sådan er det og at det bliver bedre igen. I min verden er det næsten lige så godt som "perfekt" når man husker hvordan det hele begyndte. Giv tid, tid og atter tid. Alt andet har du jo allerede...

Med hensyn til dine julegæster... ja, hold et familiemøde og fordel sedlerne med opgaver til alle gæster, som så skal smøge ærmerne op og komme i gang med at forberede alt det grove, mens du kan "pynte kagen". Hvis de gider tage så langt for at holde jul med jer - kan jeg slet ikke forestille mig, at de vil have andet end glæde til overs for denne ordning, når de ved hvor syg du (end)nu er og hvor meget vil det lette dit stress, når du ved at du ikke er alene om det hele.... Lad dine kære elske dig også i gerning og handling. Blomsterne og gaverne kommer kommer (i denne situation) først på sidste pladsen - næst efter kærligheden, hjælpen og knus.