Læst på den danske Netdoktor i dag:

"Men - nu står vi i et problem: Min mand er korttarmspatient og har siden efteråret haft store problemer med sin vægt, der er alt for lav og især sin energi. Han er voldsomt træt og magter næsten ikke at passe sit arbejde.

Vi har store mistanker til den influenzavaccine, han fik en uge før, han startede med at være syg, men det får vi vel aldrig bekræftet. Han er undersøgt i alle ender og kanter, og man har da fundet ud af, at han har et noget lavt stofskifte, dog ikke alarmerende.

Overlægen på XXhospitalets tarmafdeling sagde, at hvis min mand fik noget medicin for det noget lave stofskifte, så ville det givet hjælpe gevaldigt på energien, men det ville betyde, at han også ville tabe sig yderligere, så derfor ville den læge ikke så gerne anbefale det. Min mand er 180 cm høj og vejer omkring 60 kg. Han spiser godt og solidt, og vi gør alt muligt for at han får tilført rigeligt af de "gode" sager, men han tager altså ikke på, - og vil vel generelt ikke have så godt af at tabe sig yderligere.

Nu er der imidlertid gået 7 måneder, og min mand er der, hvor han nok snart må erkende, at han ikke magter at gå på arbejde, hvorfor han taler lidt om, om det alligevel skulle være en ide med noget stofskiftemedicin."


"noget lavt stofskifte, dog ikke alarmerende"

Kommentar: Det er altid alarmerende når en kronisk tarmpatient udvikler lavt stofskifte. Det betyder, at hans krop er gået i "sparemodus" pga. den ringe næring hans krop er i stand til at optage pga. netop det lave stofskifte (foruden (for)kortet tarm og helt sikkert også mangel på adskillige fordøjelsesenzymer, der altid følger med "kort tarm"), og at denne tilstand bedres aldrig uden behandling. Tværtimod - forværres den fordi kroppen erstatter produktionen af aktive hormoner med passive, dvs. hormoner der "ikke virker".

"...hvis min mand fik noget medicin for det noget lave stofskifte, så ville det givet hjælpe gevaldigt på energien, men det ville betyde, at han også ville tabe sig yderligere, så derfor ville den læge ikke så gerne anbefale det."

Kommentar: Denne læge burde holde sig til sine tarme, og ikke væve sludder om hormoner, han (øjensynligt) intet begreb har om. Der er kun en vej frem og denne er: behandling! Uden behandling vil denne mand udvikle samme effekt på stofskiftet som anorektikere og her bliver mange organskader ikke reversible, og lavt stofskifte bliver endnu vanskeligere at behandle, endsige bedre. Jeg kunne også tænke mig at at se alle de patienter i behandling for lavt stofskifte, der taber sig af behandlingen. Det er kun er forsvindende mindretal og de skal så højt op i FT4 og FT3 samt så langt ned i TSH, at nærmest alle mainstream-læger skriger: "højt stofskifte! Sæt dosen ned! Uanset at patienterne plages af skrækkelige symptomer på netop det modsatte: lavt stofskifte.

Stakkels mand og hans familie.