Den eneste grund til, at jeg har ændret i medicin-dosis skyldes, at jeg har tydelige kropslige symptomer på forhøjet stofskite - havde desuden overvejet at gå en smule ned i medicin i tilfælde af, at jeg skal begynde på naturlig thyroid i løbet af de kommende måneder.
Her til morgen havde jeg også lidt symptomer på forhøjet stofskifte - hurtig hjerterytme; så tallene + fysikken siger mig, at jeg ligger en smule for højt i medicin.
Ellers går det som sagt strålende! Sover ca. 7 timer og vågner frisk og veludhvilet - tror det er ved at være nogle årtider siden, at jeg sidst har haft det sådan
Fordøjelsen er også nogenlunde fornuftig og så har jeg smidt et kilo. Det var ganske utænkeligt for bare en måned siden, selvom det måske ikke er så meget, men jeg har heller ikke gjort noget for at tabe mig (dyrke motion, lave særlig kostplan etc.). Den eneste umiddelbare ændring af kostvaner er, at jeg ikke trøstespiser, som jeg nogle gange gør - føler ganske enkelt ikke lyst til søde ting.
Øjnene opfører sig også meget pænt i dag - så indtil videre er jeg rigtig glad for T3-behandlingen.