Mine erfaringer med kombinationsbehandling

[Anne H H]

Skal jeg nævne et par godt ting ved min T3-behandling er det, at jeg dags dato ikke føler mig stresset, jeg døjer heller ikke med angst på samme måde som for bare nogle uger siden (med angst forstå jeg alt fra en næsten umærkelig uro til et regulært angstanfald som det jeg fik i 1997) og så føler jeg faktisk mit syn er blevet mere afslappet, selvom bevægelserne er en smule stive, hvis det ellers giver mening? Fordøjelsen derimod fungerer ikke ligeså godt som den første uge på T3.

[Cat71]

Sender deg denne Leit å høre at du har hatt så tunge dager nå i ferien.
Håper å få starte med kombinasjonsbehandling selv - snart - for effekten av Levaxin er laber...

[Anne H H]

Tak for dine tanker
Her til aften går det imidlertid bedre, sådan er det faktisk tit, men jeg har også sovet et par timer i eftermiddags? Alle øjensymptomerne forsvinder også i takt med, at jeg får mere overskud, så det går op og ned, men indtil videre er T3-behandlingen ikke den store succeshistorie.
Held og lykke med din behandling.

[Anne H H]

Det går faktisk bedre og bedre, uden der er noget at råbe hurra for. Er stadig træt, men orker mere, overvejer at løbe en tur. Det har jeg ellers måtte opgive, da jeg er træt i kroppen helt ned til mindste celle. Det føles som at løfte beton, hver gang jeg tager et skridt, men måske jeg er mere heldig i dag? Havde dog en smule angst i kroppen tidligt på dagen, sikkert på grund af binyrernes ringe tilstand. Derimod arter maven sig en smule bedre. Overvejer at købe bogen "Adrenal fatigue" selvom jeg bliver helt fatigue ved tanken om, hvor omstændigt det er at have et nogenlunde almindeligt liv som stofskiftepatient.

[Hansen]

I din situasjon ville jeg tatt meget hensyn til meg selv.
Ikke løp de sedvanlige "10km". Løp heller opp til 10 korte stigningsløp med 5min pauser mellom.

[Anne H H]

Hej n'Finn
Jeg har aldrig kunnet løbe 10 km Jeg har højest løbet 7 km, men det var da jeg var barn, nu om dage er jeg glad, hvis jeg kan løbe 5 km.
Men ellers har det været en rigtig god dag set i forhold til de sidste mange dage.
Det eneste, der er kommet som en mindre rar overraskelse er, at jeg har haft angst både tidligere og her til aften. Jeg har før lidt af panikangst, når jeg befandt mig i situationer, hvor jeg ikke befandt mig vel, men denne diffuse angst for ingenting, den er heldigvis meget sjælden - hvor kom den fra? Heldigvis er det ikke en voldsom og ukontrolleret angst, det har jeg kun oplevet én gang i mit liv, det var i forbindelse med binyrebarkbehandlingen i 1997, og det var rigeligt!
Nå, men man må følge med processen så godt man kan, til gengæld kan jeg glæde mig over, at øjnene og maven har det fint.
I det hele taget har det meste af dagen været præget af overskud, har heller ikke sovet midt på dagen, som jeg så ofte gør.

[Hansen]

Angst og andre psykiske fenomener er nok alminnlig forekommende.
Og de tilhører symptomer ved for lavt stoffskifte.
Mange melder også at de får det ved økning av dosen, men så er det jo forbigående.

Jeg ville antatt at det har med at ting og tang i kroppen begynner å fungere og kan ha litt ubalanse i oppstarten. Også fra hormonproduserende kjertler...

Adrenalin er jo et av angsthormonene. Det kan produseres i store mengder på kort tid hvis en fluktreaksjon utløses, og setter da kroppen istand til enten å flykte eller sloss. Det er rett og slett en beskjed til kroppen : Nå er det klart for stor næringstransport.
Så benytt deg av det - av alternativene antar jeg flukt er å foretrekke
Så ta deg en løpetur ?

For hvis løpeturen uteblir, vil det kunne bygge seg opp et for høyt nivå - som jo fører til at det skal mindre til for å utløse reaksjonen.