Ja, skjoldbruskkirtlen ligner en sommerfugl. Så langt så godt.

Men hvad sker der med sommerfuglen når den raske skjoldbruskkirtel bliver syg?

Da forvandler den smukke sommerfugl sig til en...

"mangehodet troll".



Turid Haave Bentsen skrev i gæstebogen til Audhild Løhre:

"Hypothyreose kan gjerne sammenlignes med et mangehodet troll.
En del grunnleggende symptomer former trollets kropp og er felles for de fleste med sykdommen.
Hodene er de mange symptomer som varierer og gir noe forskjellig utfall fra person til person."


Og det giver jeg hende ret i. En mangehovedet trold! Måske er "trolden" det rette budskab at gå ud med?

Hvem er bange for en sommerfugl?

Ingen.

Det er straks noget andet, hvis tyngdepunktet i projektet blev flyttet fra den blide sommerfugl og
over til den mangehovedet trold, hvor hypothyreosen har forvandlet den blide sommerfugl til et stygt monster?

Hvem er bange for hypothyreose-monstret?

Alle som ved besked.

Jamen, lad os så give alle andre den også....

beskjed!


Jeg tvivler, om vores blide påkaldelser og bønner om opmærksomhed på denne helvedes sygdom overhovedet kan lykkes, taget i betragtning at i dag rører hele samfundet på sig ved synet af et mishandlet dyr, men det rører ikke mange, når systemet eller sadisterne mishandler mennesker på det groveste.

Hvem gider bekymre sig om en sommerfugl? Derimod er det straks værre når et monster truer de magelige mennesker i sofaerne foran deres TV, når de får at vide, at det kan blive deres tur, som det blev vores!

Mon ikke det ville brage igennem til medierne og til samfundet, hvis vi udskifter Hypothyreose-monstrets hoveder med den danske sundhedsministers og den norske sundhedsministers hoveder tillige med hoveder af Lægeforeningernes formænd og sidst men ikke mindst - hoveder af de førende danske og norske endokrinologer!