Denne livets kilde
i halsens dyb.
Så mægtig og skrøbelig
på samme tid.

Når bedst i stand,
og sund og rask
velsignelserne øser
over folk og land.

Når syg og død
åbnes porten op
for den blinde sol
over bjergets top.

Tankernes flugt
ses stiltiende til
da hånden for tung
må lade dem fare...
....mens hjertet hamrer
i kroppens bur,
falder følelsernes
bitter tåre...

Da kommer længslernes
forgæves kalden,
sendt ud i stilheden,
med ekkoet som svarer.

Denne livets kilde
i halsens dyb.
Så mægtig og skrøbelig,
på samme tid."