Lavt stofskifte i formentlig årtier

[Hansen]

Du tenker på "og så må du ikke stille spørsmål" av Per Egil Hegge ?
Jo - jeg skal ikke si at det hjalp, men det var en meget motvillig og ynkelig mottagelse denne boken fikk av det faglige miljø.
Rett og slett pinlig var det.

Så - jo, det har vel blitt bedre, og jeg tror vi har mye å takke Hegge for.
Men hvor mye er en 100% forbedring av ingenting........
Og utad i det offentlige rom kan man nok spore en bedre holdning.
Det er i de "mindre rom" man tviholder på utdaterte fordommer og det er jo det "vi" møter "fagkunnskapen".

Jeg kan nevne at jeg ble også sendt til øre-nese-hals-spesialist som kikket ned i "røret" og konstaterte at alt var i orden.
Symptomene jeg hadde fortalt om i mengder kan ikke ha vært tilført sykehistorien ?
Jeg vet ikke ?

[VibekeJ]

Du tenker på "og så må du ikke stille spørsmål" av Per Egil Hegge ?

Ja, det er den jeg tænker på. Da jeg fandt den på nettet sov jeg slet ikke den nat. Det var dog en utrolig historie. Og flot som han brugte sine journalistiske evner til at fremme sagen, men jeg kan forstå med et pauvert resultat. Min indtryk er dog, at I er langt længere fremme i Norge end i Danmark.
Det gjorde indtryk, at Hegge og hans kone følte sig som landsforviste af helbredsgrunde. Jeg kan følge ham. Jeg skriver fra Frankrig. Her er jeg strandet p.gr.a. mine alvorlige helbredsproblemer. Jeg har ikke været i DK siden maj 2008. Det er en stor sorg. Omvendt har jeg nogle fordele her. For at komme til DK skal jeg og min mand finde en ny bolig, for vi kan ikke vende hjem til vores hus i min situation. Og hvordan finde kræfter til at finde bolig og flytte? Det er bare helt uoverskueligt. Min mand er også syg efter en blodprop og en tumor i hjernen er han delvis lammet. Klarer sig dog fantastisk, takket være genoptræning i Schweiz og fænomenal fysioterapi, som han slet ikke ville kunne få tilsvarende i DK.

Der skal vel en hel folkelig bevægelse til for at flytte først politikere, Sundhedsstyrelse ( det hedder vist Helsedirektoratet i Norge) og til sidst lægerne. Det lyder jo vanskeligt. På den anden side, så findes nettet i dag, det kan bruges til at samle folk. Men det kræver ikke-syge til at være drivkraft. Fornemmer at der er gang i en bevægelse i USA, håber den kan vokse sig stor og smitte af i Europa, men det kan vi syge jo ikke vente på.

Du svarede i en anden mail i går, at du var skadet i hjernen, så du havde svært ved at ramme tasterne. Jeg læste for nogle måneder siden din korrespondance med Karina. Det er jo et smukt eksempel på hvordan en syg i dialog på nettet kan hente hjælp til selvhjælp og komme igennem.

Nu starter jeg behandling i næste uge. Jeg er så bange, for jeg kan ikke klare at blive mere syg. Ved bare slet ikke hvad der vil ske i kroppen. Når jeg er i det optimistiske hjørne må jeg skrue ned for forventningerne for ikke at blive alt for skuffet. De beretninger man læser på nettet og i bøger, er jo nok mest succeshistorierne.

Nå, nu vil armene ikke mere.

Mange hilsner

Vibeke

[Hansen]

Takk for de pene ord Vibeke - mange av oss sliter virkelig med å bli hørt og tatt alvorlig, også i Norge.
Jeg håper du kan finen en løsning Vibeke !

Vi har flere skribenter med utmerkede bøker : http://www.leet.no/
Men om de som virkelig burde lese dem har gjort det, vites ikke.
Det virker ikke sånn dessverre.