Sitat Opprinnelig skrevet av Blondie Vis post
Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Sitat Opprinnelig skrevet av Blondie Vis post
Jeg er 40. Fikk målt IGF-1 i forbindelse med synachtèn test. Det er visst rutine det. Ingen har brydd seg med å forklare hva det forhøyede resultatet betyr. Det er visst ikke rutine
Det kan godt være, at IGF-1 blev målt netop fordi du er omkring de 40 år, og lægen er tilhænger af den teori, at væksthormon/IGF-1 bør undertrykkes allerede i yngre år, for at reducere risikoen for en senere udvikling af kræft. Jeg har hørt beretninger om, at "progressive" læger kan finde på at måle IGF-1 hos alle deres kvindelige patienter, der nærmer sig menopause, for at "holde øje" med risikoen for brystcancer (iflg. denne teori).
Takk for at du bragte dette innlegget på bane, Anisa. Hadde nesten glemt det. Jeg spurte nemlig legen når jeg kom til kontroll hva resultetet betydde, og mente vel nærmest at dette kunne være normalt for meg. Men at det kunne være grunnlag for å ta en nye prøve, for å se om det har steget ytterligere. Det har han forøvrig glemt når han rekvirerte nye prøver i forkant av neste kontroll

Men slik jeg forstod det er ikke begrunnelsen for å ta prøven å ville ha veksthormonet lavere. Alle prøver som taes i forbindelse med en synachten test taes med tanke på å finne ut om det er svikt i signalsystemet (hypofysen) eller den hormonproduserende kjertel (binyrene). For å sjekke om det er grunnlag for å tenke hypofysesvikt sjekkes alle hormonproduserende kjertler, samt deres signalhormoner (hypofysehormon). Hvis noen av disse er sterkt forhøyet, som prolaktin eller IGF-1, kan dette være tegn på en godartet hormonproduserende hypofysetumor. Så grunnen til at han snakket om pånytt å sjekke IGF-1 er for å kunne utelukke akromegali, som jeg jo faktisk har endel symptomer på. Skjønt han understreket at resultatet mitt var såpass lite forhøyet at han tvilte sterkt på at det var dette det dreide seg om.
Så er vi tilbage ved IGF-I, fordi i går lyttede jeg til et radioprogram og tænkte straks på... Blondie! Programmet handlede om bl.a. effekten af interval faste på kroppens hormoner, herunder findes der videnskabeligt belæg for den kendsgerning, at forhøjet IGF-I falder hos mennesker der praktiserer "interval faste" således at perioder med almindelig indtag af mad veksles med fasteperioder, der ikke må være kortere end 12 timer. Er de kortere, er der ingen effekt på IGF-I.

Der blev talt om f.eks. to dage med normal kost og en dags faste kun med vand. Eller 8 timer med mad i mængder ad libitum, og 16 timer fastende og vand (så vidt jeg husker), hver dag - altså en slags livsstil.

Jeg har googlet videre med søgeord fasting and IGF-I, og det giver faktisk en hel del træf på forskning i IGF-I i forhold til faste, bl.a.:


Ved ikke om din læge har overvejet muligheden for "baglæns" at spore sig på årsagen til at dit IGF-I er uforklarligt forhøjet, ved at forsøge at finde ud af årsagen til, at IGF-I falder efter perioder med faste? Under alle omstændigheder værd at forsøge, mener jeg. Specielt da du ellers lever med arginin-restriktioner, der måske kunne ophøre hvis man kendte den korrekte årsag til at dit IGF-I har tendens til forhøjet... Arginin-mangel kan i sig selv give en del helseproblemer på sigt, så det er ærgerligt hvis det skulle vise sig, at man ikke behøvede at cutte den?