På arbejde med lavt stofskifte

[Nielsigne]

Grum historie. Især det her med, at det skal være så svært at få lov at klare sig selv. Men jeg synes, det lyder til, du ikke er medlem af en a-kasse, Anisa? Det giver da ellers flere muligheder for at klare skærene...

Held og lykke med skatten. Meget mærkeligt, at de bruger så meget krudt på så små sild.

Nielsigne

[Anisa]

Men jeg synes, det lyder til, du ikke er medlem af en a-kasse, Anisa? Det giver da ellers flere muligheder for at klare skærene...

Tak Nielsigne Nej, ikke A-kasse. Den måtte jeg fravælge allerede for mange år siden, da det har vist sig at man ikke er dagpengeberettiget før man har afmeldt sit CVR-nummer OG kan dokumentere frasalget af alle redskaber, bil osv. og først når pengene fra frasalget er spist op og man ikke længere ejer en rød reje, kan man få sine dagpenge. Derudover får man karantæne i 5 år, før man kan tilmelde sig CVR-registret igen, dvs. man i realiteten ikke kan blive selvstændig igen, hvilket tiderne og min alder taget i betragtning er ensbetydende med arbejdsløshed på livstid.

For selvstændige kan A-kasse kun betale sig med henblik på at opnå retten til efterløn eller når man opgiver forretning. En midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse for selvstændige findes de facto ikke.

[Nielsigne]

Nej, undskyld, det med CVR-bøvlet havde jeg svedt ud

Men så en anden forsikring da? Der findes da forsikringer af den slags, jeg kan bare ikke lige huske, hvad de hedder ... Vender tilbage, hvis jeg finder noget brugbart

At man også skal af med alle pengene fra salget anede jeg ikke. Har kun hørt, man skulle sælge alt, der hører til ens virksomhed, men altså ikke, at man skulle miste alt?! Som dagpengemodtager har man da lov at eje noget. Jeg ejer fx min bolig sammen med min mand, og vi har haft den i årevis gennem år med studie og arbejdsløshed og projektarbejde og jeg ved ikke hvad. Og der ville da ikke ske noget med mine dagpenge, hvis vi solgte boligen. Hvorfor så, når pengene er fra salget af en virksomhed - når ejeren nu en gang var den, der ejede den ... og var den, der fik den til at være noget værd? Kan du ikke lige smide et link om den side af sagen? Det lyder jo helt skørt.

Nielsigne

[Anisa]

At man også skal af med alle pengene fra salget anede jeg ikke. Har kun hørt, man skulle sælge alt, der hører til ens virksomhed, men altså ikke, at man skulle miste alt?! Som dagpengemodtager har man da lov at eje noget. Jeg ejer fx min bolig sammen med min mand, og vi har haft den i årevis gennem år med studie og arbejdsløshed og projektarbejde og jeg ved ikke hvad. Og der ville da ikke ske noget med mine dagpenge, hvis vi solgte boligen. Hvorfor så, når pengene er fra salget af en virksomhed - når ejeren nu en gang var den, der ejede den ... og var den, der fik den til at være noget værd? Kan du ikke lige smide et link om den side af sagen? Det lyder jo helt skørt.

Hej Nielsigne (og andre venlige sjæle) Jeg har postet svar på dine spørgsmål her https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13650 - for ikke at rode mere med denne tråd, end jeg har allerede rodet den til. Men ellers er det korte af det lange, at jeg for tiden er ved at samle kræfterne til at stille samfundet et ultimatum og lader det være op til samfundet, om jeg fortsætter med at være selvforsørgende, eller om jeg skal på offentlig hjælp, såfremt samfundets krav fortsat bliver at jeg skal øge min indtjening med brutto 75% for at kunne afvikle restskat-2008 over maks. 10 måneder. Øge indtjeningen? I disse krisetider? Med hypothyreose i 33 år? I en alder af snart 60?

Mig bekendt er det grotesk, at samfundet har indrettet sig, så det selv skal betale for sine egne, urealistiske krav, men nu har jeg forliget mig med tanken, der næsten ellers har "dræbt" mig i de forløbne 2 år. Nok er nok! Det vil jeg ikke være med til mere og så må samfundet punge ud, når samfundet ikke vil lade mig selv løse problemet, på de betingelser som både krisen og forholdene på arbejdsmarked selv dikterer, og som jeg ingen indflydelse har på.
Til marts fylder jeg 60, men allerede nu sætter jeg en stopper for at lade dem presse mig yderligere! Såååååådan!

[Yvette]

Det er så mye hjerteskjærende å lese i denne tråden, og du er så utrolig sterk Anisa, som aldri lar deg knekke. Jeg vil bare ønske deg alt mulig hell og lykke i denne saken.

Jeg har jobbet i nesten 30 år i Skatteetaten, og føler skam på etaten sine vegne i denne saken. Jeg vet ikke så mye mer å si om det.

Stor klem fra meg.

[Anisa]

En liten opdatering med en frisk nyhed: Jeg har vundet den første runde (af to), og dette uden at benytte de sædvanlige "procedurer". Dem lod jeg fuldstændig hånt om! I stedet har jeg taget fat i denne sag på en yderst ukonventionel måde, og vil efterfølgende bruge mit eksempel til at ændre den eksisterende praksis, hvor SKAT inddriver freelancer'e uden hensyntagen til kosteffektivitet. Det kan ikke være meningen, at omkostningen (for samfundet) kan blive over en million dkr for ikke at kunne inddrive f.eks. 100.000 dkr. Det skal blive løgn, skal det!

Tilbage står runde nr. 2. Det er lige op over, men uanset hvordan den ender, er jeg nu klar til at hente mit liv tilbage. Ikke en nerve i kroppen dirrer, is i maven og ophøjet, indre ro - SÅ afklaret er jeg, og tilbage står jeg med opgaven, at "pakke" mig selv ud igen, af denne tætte krop-og-sind-klump jeg har pakket mig sammen til, for at spare på kræfterne og for at bevare fokus og koncentration på denne sag. En strategisk limbo. Det var kun her på forummet, at jeg af og til har kommunikeret med andre mennesker det sidste års tid. Al anden kontakt blev suspenderet, selv om der er ikke gået en eneste dag, uden at jeg har tænkt på mine forumvenner her.

Jeg ved ikke hvor længe det varer, før jeg er tilbage i mit gamle "jeg" igen. Måske bliver det et andet "jeg" end før? Det ved jeg ikke, men jeg ved dog, at jeg har ikke givet køb på mig selv som menneske, og jeg har ikke mistet evnen til at kramme - i det fysiske liv hvor jeg er, og ej heller i det virtuelle, her på forummet. Og selv om jeg har gennemgået meget uret, og måtte deale med mange urimelige udfordringer - føles det dog så ofte som vand i sammenligning med, hvad de fleste her har måttet leve med, og har overlevet med ære i behold. En ubetinget RESPEKT til dig, som læser disse ord! Tak skal du have! Der er ikke ord nok i hele den ganske verden til at beskrive, hvor stolt jeg er af mine forumvenner her, og hvor taknemmelig jeg er for at du er til!

Selv om det lyder skræmmende - skal alle "nybagte" syge af hypothyreose være klar over, at hellere blive skræmt endnu mens tid er, slå i bordet og kræve en effektiv behandling, end først at blive skræmt til ingen verdens nytte, når det er for sent!

Vi burde ha samlet mange slike historier og utgitt dem i en bok!

Det er en seriøs opfordring. Skriv din historie, uanset på norsk, svensk eller på dansk. Vi kan udgive slike historier samlet i en slags antologi, uden høje omkostninger, som print on demand.

Det kan virkelig rykke i "Den Offentlige Mening", hos venner og familier, hos arbejdsgivere og hos arbejdskolleger eller andre mennesker, vi kommer i berøring med!

[Cirkeline]

Jeg ved ikke hvor længe det varer, før jeg er tilbage i mit gamle "jeg" igen. Måske bliver det et andet "jeg" end før?

Uanset hvor meget af dit gamle "jeg", som du tager med dig til dit nye "jeg", så bærer du altid dit store hjerte med dig

Du er så stærk Anisa - STOR inspiration for mig. Tak for at du deler hvad du går igennem lige nu - jeg krydser fingre for dig og sender gode tanker din vej og håber at alt falder udtil din fordel - det fortjener du virkelig

[Vigdis]

Jeg er glad på dine vegne, Anisa, at du nå er i ferd med å få orden på økonomien, og i det bildet ligger jo også hvordan det offentlige ser på deg som freelancer. Dette er gode nyheter! Det er tøft nok å slite med sykdom, men det verste er jo at for mange følger så mye med i kjølvannet av å være syk: en ødelagt økonomi, tap av venner, tap av bosted i verste fall, brudd med ektefelle, tap av jobb osv. Listen kan være en lang og trist vei i en spiral som går nedover. Livet går helt fra hverandre for mange.

Dette forumet har hjulpet meg til å tenke rundt det å ha en kronisk lidelse. Ikke bare å være en passiv pasient som av og til kom på legekontoret, slik som før. Men vurdere det legen sier. har han rett? Kanskje. Muligens oppdage at legen tar feil. Vurdere det jeg leser i bøker. Er det sant? Stemmer det? Er det slik det fungerer for meg?

Jeg liker meningsutvekslingene her, de kunne for min del vært enda mer fargerike og forskjellige, jeg liker at vi kan være uenige. Jeg liker at du kommer med temperamentet ditt, Anisa, og av og til er sinna når vi glemmer hva vi har lært. Ikke minst har jeg satt pris på all kunnskapen du deler med oss andre. Den er ikke helt liten....

Mange klemmer (knus) til deg

[Yvette]

Så utrolig gode nyheter fra deg Anisa! Jeg er så veldig glad på dine vegne, og det er så fint å lese at det er mulig å vinne seire i kampen mot det offentlige. Det gir håp til andre som kjemper slike kamper. Stor respekt til deg for hva du har oppnådd så langt. Jeg vil tenke på deg og krysse fingre for deg i fortsettelsen. Takk for at du deler dette!

[Kryddan]

Anisa, du er et flott menneske, veiledningen og støtten jeg fått av deg betyr utrolig mye for meg. Du har fantastisk mye kunnskap. Du er en knupp, håper du får ordnet opp i dette, stå på . Ønsker med andre ord allt godt til et godt menneske Kryddan