Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
At man også skal af med alle pengene fra salget anede jeg ikke. Har kun hørt, man skulle sælge alt, der hører til ens virksomhed, men altså ikke, at man skulle miste alt?! Som dagpengemodtager har man da lov at eje noget. Jeg ejer fx min bolig sammen med min mand, og vi har haft den i årevis gennem år med studie og arbejdsløshed og projektarbejde og jeg ved ikke hvad. Og der ville da ikke ske noget med mine dagpenge, hvis vi solgte boligen. Hvorfor så, når pengene er fra salget af en virksomhed - når ejeren nu en gang var den, der ejede den ... og var den, der fik den til at være noget værd? Kan du ikke lige smide et link om den side af sagen? Det lyder jo helt skørt.
Hej Nielsigne Hvis man ER medlem af en A-kasse kan man, ganske korrekt, beholde pengene fra salget af aktiver i sin forretning og få en understøttelse efter at man har afmeldt sit momsnummer, dog må man ikke genoptage sit virke når tiderne bliver bedre, med et nyt momsnummer, i 5 år fra man har modtaget dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed. Derimod når man ikke er medlem af en A-kasse (af de først beskrevet årsager) skal man sælge alt man har af omsættelige værdier indtil man kun ejer den nødvendige indbo og maks. en formue på 10.000 kr. Før det sker er man ikke dagpengeberettiget fra staten. Når man så endelig bliver så fattig, at statens dagpengeregler træder i kraft, da er man omringet af så mange regler og pligter, og så få rettigheder, at det kræver fuldtid blot at overholde dem. At søge ny beskæftigelse oven i overholdelsen af alle statens regler for arbejdsløse på dagpenge, er næsten en umulig task. Og for mennesker med lave stress tærskler er det ofte en direkte undergang, fordi dagpengelovgivningen i Danmark er indrettet som om alle arbejdsløse snyder og bedrager.

I gamle dage var ens skattebillet en slags forsikring mod uføre, foruden hovedsageligt at være et bidrag til opretholdelse af samfundet. I dag er "hjælpen" en almisse man erhverver sig retten til når man først har opgivet sin værd som menneske og først har spist op både sin opsparing og de hidtidige pensionsordninger, friværdi i sin bolig, solgt og spist op pengene fra f.eks. salg af bil og andet "overflødigt" indbo. Dog hvis man har en ægtefælle i job, er man ikke berettiget til hjælp i forbindelse med arbejdsløshed hvis ægtefællen tjener over 200.000 kr årligt, hvilket vi alle sammen udmærket ved - er i forvejen under fattigdomsgrænsen for en hel familie.

Du kan ganske overfladisk se reglerne om dagpenge til selvstændige beskrevet her og ellers ser det ud til, at Danmark er ved at erhverve sig en første plads i Guiness Rekordbog med er verdens tykkeste bog på 23.675 sider, med alle gældende danske dagpengeregler.


Noget andet er, at en afdelingsleder på et kommunalt socialkontor (for tiden kaldt "Jobcenter") har fortalt under en privat sammenkomst, at i modsætning til A-kasse-lovgivningen med de "kun" 23.675 sider med regler - mente han, at omfanget af regler for de u-forsikrede modtagere af offentlig hjælp har forlængst overskredet.... 1.000.000 sider siden 2001 da den borgerlige regering er kommet til magten. Han spurgte så halvt i spøg om vi var klar over at dette var årsagen til, at antallet af "varme hænder" indenfor den offentlige sektor er gået så markant ned i de forløbne 10 år, mens antallet af administrative kontrollanter i samme tidsrum er steget så det nu er omtrent 200.000 personer, der alene administrerer disse 1.000.000 sider med love samt udøver kontrol af socialklienter. Han mente at der nok nu bruges mindst lige så mange penge på at administrere og kontrollere klienterne, som der bruges på den udbetalte hjælp.