Viser søkeresultater 1 til 10 av 153
Tråd: Hashimoto's siden 2003
Threaded View
-
15-01-12, 15:56 #19
Sv: Hashimoto's siden 2003
Jeg har længe ville komme med en opdatering her i min tråd, men har ikke lige haft energien til det.
Jeg har det bedre end tidligere. Tør næsten ikke tænke eller skrive det, da det så ofte er gået baglæns igen, men jeg synes, at jeg overordnet kan se, at nogle af mine grundlæggende gener ganske langsomt er aftaget over de sidste måneder, og de sidste uger og dage er der sket en markant fremgang på nogle områder.
Jeg har også ændret på nogle ting, som alle kan have betydning:
Jeg har sygemeldt mig på fuld tid igen, hvilket har betydet, at jeg ikke hele tiden kæmper med stresfølelse og dårlig samvittighed over ikke at kunne præstere. Derudover slipper jeg for hver dag at blive konfronteret med min manglende formåen og de mange nederlagsfølelser. Det har også betydet, at jeg nu har tid til at gøre gode ting for mig selv, og jeg er fx begyndt at gå i infrarødsauna to gange om ugen, hvilket måske er medvirkende årsag til, at jeg har meget færre muskelsmerter, og den konstante svien i alle muskler er forsvundet inden for de sidste uger.
Derudover steg jeg for ca. 1,5 måned siden 15 mg i Erfa, hvilket først føltes rigtig godt, dernæst rigtig skidt - og så er det som om, min krop har vænnet sig til det. Mine blodprøver fra d.3.1 viste:
TT4: 99 (70-140)
TT3: 2,2 (1,4-2,8)
Kortisol (målt fastende kl.8): 610 (170-530)
Kortikotropin: 11 (2-11)
Jeg er lidt i tvivl om, om jeg tør stige yderligere i Erfa, da mit t3 jo ligger forholdvist højt - samtidig ligger mit t4 dog i den laveste halvdel, så måske giver jeg det et forsøg med 15 mg mere.
Mht mit kortisol og kortikotropin ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke. Er i tvivl om, om man overhovet kan bruge en enkelt blodprøve til noget - så jeg tager ikke så meget notits af det.
Jeg skrev for ca. 1,5 måned siden til den læge i Hertoghes klinik, som jeg er tilknyttet, og hun skrev tilbage, at hun mente, at det var tid til, at jeg skal prøve HC - og det samme er jeg også blevet opfordret til herinde. Jeg har dog indtil videre valgt ikke at gøre det, da mine prøver aldrig har vist tegn på kortisolmangel - heller ikke døgnspytprøverne - og jeg derfor tænker, at jeg måske stadig har en mulighed for at kunne klare det med Adrenal Glandular, mineraler, vitaminer, urter og mere ro i stedet. Jeg har så valgt at stige til to kapsler Adrenal dagligt - og måske har dette hjulpet - sammen med min sygemelding, for jeg føler mig meget mindre stressbar - og oplever jo også, at jeg tolererer Erfaen bedre end tidligere.
Jeg har dog lige haft en periode på en uges tid, hvor jeg har været helt ekstremt træt om morgenen og i løbet af dagen for så at vågne op om aftenen ved 21-22 tiden og virkelig har haft svært ved at gå i seng og falde til ro - og også er vågnet op flere gange i løbet af natten. Dette er faktisk blevet bedre, efter jeg har taget en ekstra Adrenal om eftermiddagen, men jeg ved ikke, om det er derfor.
For et par måneder siden stoppede jeg med at tage Østrogen/Estradiol pga. udeblevne menstruationer og voldsomt ubehag, og måske min krop også er ved at finde balancen igen efter dette...
Jeg har for lidt over en uge siden sat min dosis af DHEA ned til det halve - altså 5 mg hver anden dag - da jeg fik mere og mere uren hud samt begyndte at få fedtet hår. Jeg har tydeligvis et problem med, at DHEA omdanner sig til for mange mandlige kønshormoner hos mig. Jeg har forslået min belgiske læge, at jeg tog 7-Keto i stedet, men hun skrev bare, at det ikke er det samme, og jeg i stedet skulle prøve at sænke dosis. Jeg syntes allerede, at det har hjulpet noget på min hud, men mistænker det også for at være årsagen til, at jeg i nogle dage pludselig var helt abnormt træt og udmattet.
Derudover har jeg de sidste dage fordoblet min dosis af fordøjelsesenzymer til hver måltid - efter at jeg læse i en anden tråd, at Anisa skrev, at man godt kan tage mere end en ad gangen (tak Anisa
). Jeg er også begyndt på Aminosyrer efter hvert måltid samt på MSM. Jeg håber, at alt dette kan være medvirkende til, at min fordøjelse bliver bedre, og at min lever og bugspytkirtel kan holde op med at genere mig så meget. Måske er det tilfældigt, men min mave har faktisk været bedre de sidste 3 dage...
Her fredag og lørdag har jeg haft nogle rigtig gode dage, hvor jeg har følt mig forholdsvis frisk, når jeg vågnede og også i løbet af dagen, har haft meget mere energi og været mere handlekraftig, haft positive tanker om livet og fremtiden, har oplevet at drømme lidt om fremtidsmuligheder igen i form af arbejde, rejser, børn osv, ikke har haft slemme smerter eller store mave-gener. Det har faktisk været en helt vild oplevelse, og jeg er så taknemmelig for det. Det giver mig mod på at kæmpe videre - og et lille glimt af, hvad der er udsigt til, hvis jeg bliver ved med at arbejde med at få mine hormoner og celler på fode igen. Jeg har virkelig lært at tage en dag ad gangen, og selvom jeg ikke har det ligeså godt i dag, ærgrer jeg mig ikke over det, men glæder mig bare over, hvor dejlige de sidste to dage har været. Det kommer jo aldrig dårligt tilbage!!!
Jeg har købt Dr. Øverbyes bog 'Lavt stoffskifte årsak til de fleste sykdommer', og jeg har haft stor glæde af at læse i den indtil videre. Den giver mig en grundlæggende forståelse for min sygdom - og jeg føler, at hans beskrivelser af lavt stofskifte og celleenergi giver rigtig god mening for mig - og er en god måde at se kroppen på, når jeg skal arbejde med at få min krop i balance.
Jeg er helt utrolig taknemmelig for, at dette forum findes - og for al den inspiration og støtte, jeg henter herinde!
HÅB HÅB HÅB
Lignende tråder
-
Hyper 2003. Blev det behandlet alt for langt ned. 2010 Erfa Thyroid
Av Pjevs i forumet Lavt Stoffskifte etter GravesSvar: 22Siste melding: 07-05-10, 22:07 -
Hashimoto`s metafor (billede)
Av Anisa i forumet Thyroidea og kunst!Svar: 0Siste melding: 02-02-10, 12:44 -
Hyper siden -92 hypo siden -98
Av heisann i forumet Lavt Stoffskifte etter GravesSvar: 97Siste melding: 21-11-09, 11:45 -
Lavt stoffskifte siden 2003
Av Anee i forumet Lavt stoffskifteSvar: 8Siste melding: 02-11-09, 09:01


Svar med sitat

Bokmerker