Viser søkeresultater 1 til 10 av 13
Threaded View
-
20-07-13, 12:20 #1
Hjemmerørt, supersund mayonnaise med lang holdbarhed
Nu "stjæler" jeg indledningen af min tråd om hjemmerørt smørblanding, fordi årsagen til at jeg ikke vil spise "købe-mayonnaise" og "købe-remoulade" er nøjagtig den samme... Almindelig industri- eller mejeri-fremstillet mayonnaise indeholder op til.... 70% rapsolie! Eller andre stygge flerumættede olier.
Da jeg ikke længere ønsker at anvende de fleste planteolier i min husholdning (læs her hvorfor), må jeg også kvitte industrielt fremstillet mayonnaise og remoulade, da de er iblandet netop en af de planteolier, der foruden at skabe andre helseskader, også driver jod ud af kroppen, hvilket nok bidrager til - både at forfalske resultater af døgnurinprøver af jod, og adskillige andre helseproblemer i en verden, hvor jodmangel er så udbredt.
Folk siger tillidsfuldt, at det er nok at drikke god mælk, spise gode æg/æggeblommer osv. for at "få i sig det nødvendige jod", men i og med, at husdyr nu også bliver fodret med foderet indeholdende disse "forkerte" planteolier - bliver disse mælkeprodukter jodfattige. Hvorom alt er, begynder jeg nu at røre min egen mayonnaise og remoulade med olier, der ikke har helseskadelige effekt, men snarere har endda gavner helsen.
For ½ år siden har jeg fremstillet min første mayonnaise rørt med mild øko-olivenolie. Det skulle være den milde i smagen, da mayonnaisen ellers risikerer at smage for "krads".
Hvorfor olivenolie? Fordi den har det laveste indhold af flerumættede fedtsyrer blandt alle planteolier, undt. kokos- og palmeolie. Palmeolie er ellers udskældt, men u-raffineret er den næsten lige så helsebringende som kokosolie.
I dag er jeg dog gået bort fra olivenolie fordi "mildheds-graden" varierer lidt for meget fra gang til gang... og hvis olivenolien bliver bare en smule for stærk i oliven-smagen, uanset at ellers af den milde kvalitet, da smager både det hjemmerørte smør og mayonnaise lidt for stærkt af oliven. Hvor smagen af oliven er herlig i de fleste sammenhænge, bliver smør og mayonnaise ikke neutrale nok til at passe med alle typer mad.
Fra nu af rører jeg det smørbare-fra-køleskabet smør og mayonnaise udelukkende med MCT-olie. Lidt om MCT-olie kan læses i denne tråd og ellers søg på Nettet følgende fraser: MCT Oil, eller MCT Oil and Alzheimer, eller MCT Oil and epilepsy, eller MCT Oil and Parkinson, eller MCT Oil and Autism osv.
Det særlige ved MCT-olie er, at lige som med kokosolie, kan man heller ikke tage på i vægt af MCT-olie. Den omsættes simpelthen direkte til energi, helt uden behøve at komme forbi galdeblæren først. Derfor skal man heller ikke overdrive ved f.eks. at klaske ½ liter MCT-mayonnaise på sin æggemad, fordi for meget af denne gode mayonnaise vil booste keton-energien så meget, at det ikke vil føles behageligt at være i sin egen krop, indtil denne "boost" er brændt ud. Det vil føles sådan cirka som når man har spist for hurtigt og for meget sukker, selv om reaktionen kommer af helt andre årsager der ikke involverer insulin.
Årsagen til denne reaktion er, at MCT-olie fremmer dannelsen af ketoner, der anvendes som en energikilde i musklerne, endda før aminosyrer (som bliver først tilgængelige via muskelnedbrydning f.eks. under træning eller hårdt fysisk arbejde) og derved forsinker MCT-olie muskelnedbrydning ved træning eller anden fysisk udfoldelse. Man skal ikke forveksle ketoner der dannes efter indtagelse af MCT-olie, med de ketoner der dannes pga. højt blodsukker hos diabetikere. Der er altså forskel mellem en forbigående ketose pga. overdreven portion af MCT-olie, og en diabetisk ketoacidose der opstår pga. insulinmangel i forhold til kropsfedtforbrænding (men det kan Pingvinen sikker meget mere om end jeg). Det korte af det lange er, at MCT-mayonnaise skal nydes med måde dvs. nok af på en ægge- eller rejemad, men ikke så meget at maden svømmer i mayonnaise.
Tilbage til opskriften (hvorfor i alverden kan jeg aldrig skrive præcist og kort
)
Opskriften er snuppet fra side 137 i bogen Nourishing Traditions af Sally Fallon. Denne bog kan sagtens erstatte alle verdens kogebøger tilsammen... mener jeg.
• 1 økologisk æg (i stuetemperatur)
• 1 økologisk æggeblomme (i stuetemperatur)
• 1 tsk. Dijonsennep
• 1½ tsk. citronsaft
• 1 spsk. Valle (Molkosan)
• ¾-1 dl MCT-olie
• fint knust havsalt nok til at det smager, men ikke bliver for salt
Kom ægget, æggeblommen, sennep, salt, citronsaft og valle i en foodprocessor og blend det hele i ca. 30 sekunder, mens.... MCT-olien tilsættes dråbe for dråbe mens foodprocessoren kører. Man kan evt. smage til med lidt mere citronsaft og salt. Man kan også tilsætte lidt carry pulver.
Hvis mayonnaisen er rørt med valle, da skal mayonnaisen stå tildækket ved stuetemperatur i 7 timer, før den stilles i køleskabet. Tilsat valle vil mayonnaisen holde sig frisk i flere måneder og blive bare lidt mere fast med tiden. Uden valle kan mayonnaisen holde sig i ca. 2 uger.
Remoulade kan man blande af MCT-mayonnaise og "remoulade-fyldt". Jeg ved ikke om det findes i Norge, men i Danmark kan man købe remoulade-blanding på glas som denne. Resultatet er super.
Jeg bruger MCT Oil fra NOV jeg køber hos Iherb i USA, men den kan også købes fra UK via Amazon.co.uk (indenfor EU aht. told osv.)
MCT-olie kan også købes i danske netbutikker, som her, her, her og her, men det er værd at klikke sig rundt fordi prisen varierer for næsten samme mængder med mellem 99 - 232 dkr.
Velbekomme
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Hjemmerørt, sundt smør, smørbart direkte fra køleskabet
Av Anisa i forumet Kosthold - fett og kolesterolSvar: 14Siste melding: 26-07-13, 08:31 -
Erfa holdbarhed
Av majsen i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 2Siste melding: 09-04-12, 01:02 -
Opstart fra en lang pause
Av Honeyhob i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 23Siste melding: 25-06-10, 15:44 -
Skal det ta så lang tid?
Av Lillejenta i forumet Lavt stoffskifteSvar: 4Siste melding: 03-11-08, 16:40 -
hvor lang tid tok det.....?
Av DALIA i forumet OperasjonssalenSvar: 3Siste melding: 15-06-08, 20:34


Svar med sitat

Bokmerker