Sitat Opprinnelig skrevet av anna321 Vis post
Er der andre der oplever lignende symptomer, og skyldes det hashimoto, eller eltroxin når nu tallene er normale?
Hej Anna Dine tal var "normale" på det tidspunkt prøven var udtaget. Det er ikke sikkert at dine tal er lige så normale en time eller dagen efter. Du har Hashimoto's og afhængig af inflammationens aktuelle styrke/omfang (færre eller flere kirtlens celler under antistoffernes "angreb") på et givent tidspunkt, vil dine tal skifte fra høj til lav eller omvendt, gerne på skift, selv i løbet af samme dag...

Hashimoto's er en inflammation forårsaget af immunsystemets antistoffer, der ved en fejl forårsager betændelse i kirtelvævet, hvilket tvinger kirtlens celler til at ældes hurtigere og dø i "utide". Om man kan selv mærke noget i denne fase kommer an på hvor lille/stor del af kirtlen er under angreb. Få døende celler ad gangen mærker man så godt som ikke noget akut ved. Derimod er antallet døende celler højt - kan man klart og tydeligt mærke at der sker noget.

Når skjoldbruskkirtelceller dør frigiver de de lagrede hormoner T3 og T4 samt enzymet thyroperoxidase og proteinet thyroglobulin. Når det sker reagerer immunsystemet ved at sende antistoffer mod dette enzym og protein.

I de perioder (fra timer til dage, på skift halve timer eller hele dage osv.) med øget celledestruktion, frigives hastigt de hormoner der allerede er dannet og var oplagret i de døende celler. Disse hormoner frigives til blodet og de straks indgår i kroppens omsætning af hormoner, hvilket giver vekslende i styrke og hyppighed symptomer som om man havde HYPERthyreose dvs. høj stofskifte. Når de overskydende hormoner bliver omsat falder alt til ro for en stund, hvorefter man vil opleve symptomer på hormonmangel dvs. fra hyper- til hypothyreose... Disse skift er både plagsomme og udmattende. Det kan føles som at sidde i en rutsjebane fra helvede.

Mig bekendt findes der ingen metoder til at behandle frigivelse af overskydende hormoner som følge af kirtel-celledød pga. Hashimoto's. Man kan derfor ikke styre dette fænomen ved at reducere og øge hormontilskud. Reduktion af hormontilskud ville også virke forstærkende for hypothyroid-symptomer når fasen skifter fra hyper til hypo. Desuden virker reduktionen af Levaxin/Eltroxin alt for langsomt (4-6 uger) til at det ville nytte i tilfælde af overskydende hormon-frigivelse.

Man skal altså fortsætte på sin normale medicindose uanset at man har hyper-symptomer og det eneste man kan gøre for at lindre, reducere hypersymptomer er at bede lægen om en recept på hurtigtvirkende betablokkere, evt. depot-tabletter hvor virkestoffet frigives langsomt over flere timer. Når man mærker de første hyper-symptomer, sluger man en betablokker og lindringen kommer forholdsvis hurtigt.

Hav altid betablokkere i medicinskabet, for at være på den sikre side.... Man kan ikke forudse om disse "anfald" (frigivelse af overskydende hormoner) bliver hyppige eller sjældne. Det bestemmer antistofferne (variation af antistoffernes aktivitetsgrad). I bedste fald vil inflammationen gå i ro i lange perioder ad gangen, men det kan også ske at inflammationen og destruktion af celler øges, overskydende hormoner frigives til blodet (igen) - hvor er det en velsignelse at have betablokkerne liggende i reserve, så man selv kan mildne hypersymptomer, ikke mindst når de er på sit værste.