Hvorfor er det mest kvinder, der har stofskiftesygdomme?

[Anisa]

Hvordan kan det være, at det næsten kun er kvinder, der lider af stofskiftesygdomme? Er skjoldbruskkirtlen ikke ens hos mænd og kvinder?

Ja, skjoldbruskkirtel er ens hos begge køn, men den hormonelle forskel er stor gennem alle de alderstrin vi går igennem startende fra puberteten, så graviditeter for at ende med klimakteriet - alle disse faser, der kan enten udløse nye udbrud eller vække de latente arvelige dispositioner for stofskiftesygdom hos kvinder. Disse latente dispositioner kan sagtens være ens hos begge køn, men de udløsende faktorer er så meget mere omfattende og mange flere hos kvinder end de er hos mænd. Desuden er det nærmest en sædvane, at langsomme, snigende sygdomsforløb, måske flere år før de kan aflæses tydeligt i blodprøverne - ja, disse plejer at blive affærdiget som enten den kvindelige "sarthed" (hvem har fundet på det, mon) eller "pubertet-tosserier", eller "graviditet-særheder", så "fødselsdepressioner" for at ende med overgangsalderens "omvæltninger", "farvel-til-ungdommen" og "ulykke-ved-at-miste-sin-fertilitet" for at ende med "angsten-for-alderdommen" og "dødsfrygt".... etc. etc.

Alle disse søforklaringer bliver brugt flittigt af lægerne til at (bort)forklare hypothyreose hos kvinder, og hvem betaler prisen? Det gør kvinderne og familierne, selv om mænd går stort set gennem samme hovedfaser i det biologiske liv - bløder de ikke som unge og ej heller bliver gravide senere + kommer ikke i overgangsalderen. Dvs. en hel del af både udløsere og camouflage af sygdommen kommer mænd ikke ud for. De bliver også sjældnere beskyldt for at "have ondt i livet" og for at være hypokondere - hvilket nok er en hovedårsager til, hvorfor så mange kvinder bliver diagnosticeret for sent og dermed bliver deres hypothyreose det mere svær at behandle og nærmest umuligt helt at (vel)regulere = evindeligt utilfredse (med dem) læger. De fleste læger er mænd og mænd kan nu en gang bedst forstå andre mænd. De kvindelige læger har måttet håndhæve barskt deres autoritet under studierne og senere i praktik, under specialisering i det konkurrenceprægede lægemiljø, at også de har udviklet maskuline træk i deres syn på patienterne af begge køn. Inkl. de sædvanlige fordomme om kvindelige patienter den mandlige lægekultur har udviklet gennem tiderne.

Kvinderne med en syg skjoldbruskkirtel, lige som i andre livets forhold - også her i sygdommen skal kæmpe mod to fjender samtidigt: sygdommen selv og den fordomsfulde lægestandens holdning, der forlænger - ikke forkorter - kvindernes stofskiftesygdom. Her har vi så både en biologisk- og en kulturelt betinget årsag til, hvorfor kvinderne er mest udsatte for både denne sygdom og for en dårlig sygdomsbehandling. Jeg har skrevet lidt om det for nogle dage siden i tråden Hypothyreose og funktionelle lidelser.

Håber du kan bruge svaret, men ellers er det så godt et spørgsmål, at vi nok fortsætter med at lede efter flere svar. Hvis de findes.

[Hansen]

Det finnes klart mange mørketall.
Og dem kan man jo ikke si så mye bestemt om, likevel antas at mange stoffskiftesyke har havnet i andre diagnoser, som feks.: ME, fibromyalgi o.a.

Ser man på den foreliggende statistikk (som ikke omfatter de ovenstående) er det over 90% som får stoffskifteproblemer fordi antistoffer ødelegger kjertelen.
Tolket i et område hvor mørketall inngår, er antistoffgrunnet årsak klart lavere, men antas allikevel å være hovedårsak.

Så, om jeg får re-frasere spørsmålet.
Hvorfor får så mange kvinner disse antistoffer ?
Hvorfor får så få menn det ?