(Frit efter) Iodine: the Next Vitamin D? Part I + II

Abstract: Trods den udbredte antagelse, at man () får tilført jod nok på grund af bordsalt tilsat jod, er () befolkning rent faktisk i risikozonen for at udvikle jodmangel. Indtaget af jod har været faldende () siden begyndelsen af ​​70'erne som følge af ændringer i () kostvaner, herunder kendsgerninger, at salt tilsat jod sjældent bruges i restauranter, i forarbejdede fødevarer samt at salt tilsat jod til hjemmebrug har langt mindre effekt end den mængde jod der er anført i varedeklarationen. Den udbredte spredning af miljøgifte som perchlorat, nitrat og thiocyanat (jod-hæmmere, konkurrerende med jod om optag) blokerer optagelsen af ​​selv de små mængder af jod () der forbruges, hvilket yderligere forværrer problemet.

Hos voksne er jod ikke kun nødvendig til produktion af thyreoideahormoner, hvilket påvirker systemisk stofskifte, men er nu anerkendt som beskyttende mod cystisk fibrose, fibrocystiske brystsygdomme og brystkræft. Desuden knyttes en forbindelse mellem jodmangel og en række andre aspekter af helbred/sygdom, herunder andre maligniteter, fedme, Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD), psykiatriske lidelser og fibromyalgi.

Lige som det er tilfældet med D-vitamin, hvor de (ellers anbefalede/red.) 400 IU kan forhindre rakitis og er bevist utilstrækkelig for mange andre funktioner i kroppen - også den anbefalede daglige dose af jod på 150 mcg / dag ( 220 mcg / dag til gravide kvinder) er nok til at forebygge struma (og kretinisme), men er ikke tilstrækkelig til at fremme en optimal udvikling af fosterets hjerne, samt er utilstrækkelig til fremme af optimal sundhed hos voksne. Til sammenligning er jod-indtagelse på 3-6 mg / dag (= 3000-6000 mcg / dag), en mængde almindeligvis indtaget i Japan, uden øget forekomst af autoimmun thyroiditis (Hashimoto's/red.) eller hypothyreose. Denne "japanske" dosering af jod kan være nødvendigt at overføre til vores forhold, ikke blot for understøtte produktionen af thyroideahormon, men også for at udnytte jod's antioxidant-virkning for bryst- og andre væv, hvor dette spormineral koncentreres.

I Part I af denne artikel omtales de mange faktorer, der pådrager () folk en høj risiko for udvikling af jodmangel. Part II af artiklen beskæftiger sig med de mange roller jod spiller i kroppens fysiologi, herunder jodmangel, aktuelle muligheder for testing af jod samt resultatvurdering-paradigmer, optimal indtag og hensigtsmæssige former for tilskud, samt medvirkende betingelser for en optimal nyttiggørelse af jod i organismen.

Iodine: the Next Vitamin D? Part I
Iodine: the Next Vitamin D? Part II

Takk smgj



Relateret: Hypothesis: Dietary Iodine Intake in the Etiology of Cardiovascular Disease