Invasion fra Danmark - Armour

[Hansen]

Av en eller annen grunn tror legene at 60mG=100µG Levaxin, men det er jo til å tilgi.

Norske regler er vel slik at medisin utskrevet av relevant spesialist kvalifiserer til blå resept (gratis).
Det er meeeget vanskelig å ordne, så de aller fleste skal betale for sin gjenvunnende helse selv, med stoffskifteforeningens og myndighetenes velsignelse.....

Subklinisk.
Er et ord som har sitt utspring den gamle skole. Klinisk undersøkelse er den man utfører (utførte, man gjør det jo ikk elenger) på klinikken - underforstått uten andre hjelpemidler enn termometer, stetoskop og palpering - se, og ta og føle på pasienten er en nødvendighet !
Forresten : Har din lege noen ganger tatt på deg ?

Altså en undersøkelse uten hjelp av røntken og blodprøver og annen teknikk.
Men det virker som man idag tror det betyr "man kan se svake tegn det på blodprøvene" eller "man observerer tegn, men kan ikke bekrefte dem ved hjelp av blodprøver". Velg selv.

Det skal bety : sub - like før, oppunder, nesten, snart.
Altså like før man kan se tegn til det uten å støtte seg til blodprøver. Og det betyr igjen at det ikke er noe til hinder for at man kan se det på blodprøvene, men skal ikke kunne observere tilstanden med kliniske undersøkelsesteknikker.

Ordet subklinisk er desverre ikke lengere et entydig begrep.

Ellers synes jeg det er bare fint at du "blogger" da, ayla.

[Anisa]

Ellers synes jeg det er bare fint at du "blogger" da, ayla.

Enig! Bare bliv ved og husk, at alt det du skriver er guld værd for andre, og specielt de forsømte danskere.

[ayla]

Ret skal være ret - "subklinisk" forvirrere m.h.t. hvad jeg mente. Nemlig, når patienten har symptomer på et lavt eller også højt stofskifte, men at det først er langt senere, det giver sig til udtryk i en stofskifteblofprøve! For mit eget vedkomne bad jeg ind imellem i en mindre årrække om af få checket stofskiftet hos lægen, fordi jeg vidste, jeg havde thyreoiditis, og fordi jeg ikke kunne forstå bl.a. min ansigtshud blev mere og mere tør og jeg havde kæmpe problemer med at komme igennem en arbejdsdag, udskød i dagevis at handle ind på vej hjem, orkede intet social liv o.s.v, o.s.v. men stofskiftet lå jo indenfor normalområdet Heller ikke, da jeg startede med medicin, var det udenfor normalområdet, endo.en gjorde et forsøg med 50 mcg. Det tålte jeg jo fint, og i løbet af 2 år kom jeg op på 100 mcg Eltroxin, og fik det, omend ikke stabilt og godt, så væsenligt bedre!
Min mor havde store problemer i årevis, med de symptomer vi kender på forhøjet stofskifte. Græd og var utrolig psykisk ude af balance. Kom til psykiater, fik medicin (et eller andet antideprissiva), men det hjalp overhoved ikke. Stofskifteprøve(r) blev der taget - de var også "normale". Endelig efter flere år viste blodprøven, at hun havde høj stofskifte. Hun fik Thycapsol og fik det hurtigt bedre. Hun føler sig umiddelbart velreguleret i dag!
Min pointe er bare, at hos nogen kan der gå lang tid, for sygdommen giver sig til kende i blodprøven. Hos mig, ville der havde gået meget længere tid, hvis jeg først skulle have haft medicin, da mit stofskifte tydeligt lå udenfor normalområdet. Den tid min hverdag slet ikke kunne hænge sammen, trætheden føltes som smerte, opgav ofte at fuldføre sætninger, besvarede oftest ikke telefonen, og lægen flere gange meddelte: "du er sund og rask - tillykke med det", så traskede jeg hjem igen ....total magtesløs! Da jeg var startet på Eltroxinen, meddelte jeg lægen "hvis jeg kunne gøre noget for andre ikke skulle igennem dette".....! Desværre viste det sig jo, jeg stadig havde nok at gøre med mig selv!!

Tak n´Finn og Anisa

[Hansen]

Jeg forsto godt hva du mente ayla - ville bare klargjøre litt.

Jeg mener, hvis de hadde holdt seg til å stille en klinisk diagnose - og denne dannet et grunnlag, så er det jo bare fint om blodprøver kan hjelpe til med å forstå og bekrefte.

Men i dag er det jo omvendt. Man prøver å stille diagnosen med blodprøver som grunnlag.
Og man behandler blodprøvene - ikke den kliniske tilstand pasienten befinner seg i. Den kjenner man jo ikke engang. Det er som om pasienten ikke eksisterer.

Og - som ikke det er nok, så tvinger man pasientene til å spise en hormonhermer som gir nogenlunde samme utslag på laboratorieinstrumentene som ens endogene hormon gjorde. Og når pasientenenes kliniske tilstand ikke forbedres av hermeren, så tyr de til antidepressiva eller sier at "så er det vel noe annet".
I følge "hormonredet" på Aker så er det jo 10-12% som ikke blir bra av behandlingen. Det er dem jag snakker om.

Så skal jeg ikke påstå at dfette gjelder alle leger heller - noen er dedikerte fagmennesker som forstår hva yrket dreier seg om - men det finnes desverre noen der ute.

[nora]

Mange har måttet lide fordi legene har tatt i bruk TSH-testen og stoler mer på den enn symptomene, klinikken.
Og de vet ikke hvordan de skal tolke svarene.
Jeg hardde en ft4 på 10,5 (10-20) og legenmin nektet for at jeg kunne ha lavt stoffskifte........(TSH var 2,5. I tyskland på en del lab er nå øvre grense 2.12...)
Det til tross for at Hormonlabben sendte beskjed tilbake til legen om at jeg måtte følges opp, det var vel pga den lave ft4 og den høye anti-TPO samtidig som TSH var høy. Normal er 1.

nora

[ayla]

Ja, det må være på tide med andre parametrer - i stedet for at lægerne indirekte fralægger sig ansvaret. I mellemtiden kunne det være befriende (og desværre ganske utænkeligt), hvis lægerne simpel hen indrømmede mangel på viden, i stedet for at henlægge sagen i mellem ørerne på patienterne!

Mon det ikke er bedre med manglende diagnose, end fejldiagnose :idea:

[Hansen]

Jeg antar, at hvis man bare brukte sin klassiske skolering ville mye være vunnet - tilbake.
Den kliniske undersøkelse har måttet vike for teknokratenes fremmars, også i legeprofesjonen.
Man vil følge med i tiden, man vil ta moderne metoder ibruk, og så har det gått så langt at man har kastet vrak på en gammel og god undersøkelsesmetode.
Man hopper over den - snakker litt med pasienten over tastaturet og stikker en nål i armen og - kom tilbake om en uke så skal vi snakke sammen igjen.

Når den tid kommer sitter legen med det denne anser som facit i form av et papir fra laboratoriet med påskrift om hvordan resultatene skal tolkes.

Bare at det er deg som er facit !
Og legen ville ha bedre nytte av papiret hvis denne visste litt mer om deg - hvis grunnlaget var en nitid klinisk undersøkelse.