Depresjon eller er det stoffskifte mitt?

[Qa]

Hmm, jeg føler ikke jeg ikke har kontroll over bena eller noe sånt, men jeg har dager hvor jeg ikke kjører å jevnt når jeg girer. Så kanskje det er noe der? Jeghar forøvrig vært mer svimmel igjen om dagen, så kanskje det er en sammenheng med det også?

Jeg har også hender som dovner bort, og kan godt være halve hånda. Så jeg har lurt på slike ting jeg også, men jeg har intrykk av at det er blitt litt bedre på medisiner.

[Nielsigne]

Jeg tror, det har noget med optaget af medicinen at gøre. I hvert fald var det et af de mange - også mærkelige - symptomer, der kom til med den ny Eltroxin. Desværre er det så blevet hos mig med Euthyrox. Hvilket så, fra mit synspunkt, forhåbentlig er et tegn på, at Euthyrox'en heller ikke slår til. Men teoretisk set kan det være en skade, jeg er blevet påført. Det kan jeg først finde ud af den dag, jeg kommer frem til medicin, der passer til mig. (Jeg håber, jeg kommer til at fungere med Erfa'en, der befinder sig et sted i Canada endnu ...)

[helgemann]

Sliter også med at hender, føtter, og alt annet, dovner bort. Merker det særlig godt nedover anklene, og håndleddene. Sitter jeg på huk, "sovner" alt nedfor rumpa av. Og da må jeg bruke bord og stoler for å kommer meg opp igjen...

[Sonja Midtlien]

Det med dårlig balanse kan ha noe med B12 å gjøre. Hvis dere ikke har sjekket om dere mangler B12, kan det være lurt å ta en slik sjekk neste gang dere er hos legen. Jeg får alltid vanskeligheter med balansen når jeg har for lavt nivå av B12. En slik mangel kan så vidt jeg husker også føre til bortdovning av hender og føtter. Selv har jeg vært plaget med at lillefingeren og ringfingeren på høyrehånda har vært bortdovnet i et par måneder nå, så jeg mistenker at jeg også har fått carpal tunnell syndrom. Jeg har jo diabetes også nå, og den kan visst også føre til dette. Jeg har vel dobbelt-opp av sjanser for å få det nå...

[Ingvild]

Enig, taaler ikke stress like godt som for..sorry tastaturet har klikka litt her..

Jeg stresser meg veldig opp for ingenting....greier ikke slappe ordentlig av og finner hele tiden nye ting aa gjore, men merker det jo og p[ kroppen da.

[Nielsigne]

Jeg stresser meg veldig opp for ingenting....greier ikke slappe ordentlig av og finner hele tiden nye ting aa gjore, men merker det jo og p[ kroppen da.

Det kender jeg til bevidstløshed !!!

Har ingen ende på projektideerne. 'Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner', har jeg hørt nogen sige, og det er da vist sandt.

Jeg har både svært ved at få noget gjort og ved at slappe rigtigt af. I årevis har jeg holdt ferie på den måde, at jeg er taget et eller andet sted hen sammen med min familie for så at gå rastløst rundt, mens de sidder og 'flader ud' i en liggestol eller sådan noget. Det er som at være lukket inde, synes jeg. Man vil men kan ikke.

[Ingvild]

Det kender jeg til bevidstløshed !!!

Har ingen ende på projektideerne. 'Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner', har jeg hørt nogen sige, og det er da vist sandt.

Jeg har både svært ved at få noget gjort og ved at slappe rigtigt af. I årevis har jeg holdt ferie på den måde, at jeg er taget et eller andet sted hen sammen med min familie for så at gå rastløst rundt, mens de sidder og 'flader ud' i en liggestol eller sådan noget. Det er som at være lukket inde, synes jeg. Man vil men kan ikke.

Kjenner meg så igjen, på kvelden etter en slitsom dag, skulle en tro at det første jeg ville gjøre var å finne sofaen. Men neida, suser rundt etter noe å gjøre, men får jeg gjort alt, neida......Ivertfall ikke om jeg er veldig sliten....Er det ikke dette man kaller apatisk da? Og det er vel endda et tegn på lavt stoffskifte.,..

[Nielsigne]

Nej, man får ikke lavet noget ... Men man vil jo meget gerne. Jeg kan gå rundt om mig selv i timevis imens jeg tænker og tænker over, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene i og hvordan så. På andre ser det ud som at man er apatisk, men indvendig kan man jo sagtens være et oprørt hav af frustration over ugjorte ting og sager. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man får fortalt sin familie etc. hvordan man har det med dette, da de ellers kan tro, at man er ligeglad.

Læger er i løbet af nogle år lykkedes med at fortælle, at lavt stofskifte er nemt at have med at gøre. Tusindvis af mennesker er blevet kaldt hypokondere, sendt til psykiater eller slet og ret forkert medicineret, når lægen ikke har kunnet finde ud af mere. På den måde er patienter blevet tvunget til at føle sig håbløse, og pårørende til patienter har så også deres at stå med ...

Jeg selv har i årevis undret mig over, hvorfor jeg f.eks. var blevet sådan et rodehoved og hvorfor jeg følte mig meget mere utryg uden grund. Nu har jeg så fundet ud af, at stofskiftet også dér har noget at sige.

Der er så ustyrligt mange besynderlige symptomer og ting, der følger med lavt stofskifte. Det er godt at sætte sig ind i det for at klare det hele - og for at have med sig selv at gøre, synes jeg. Det er jo stressende at føle sig mærkelig i det hele taget!

Nielsigne

[Qa]

Jeg har fulgt med det det dere skrev i går og i dag. Synes det er intressant, men har en annen erfaring. Jeg finner sofaen veldig godt. Har allerede sovet noen minutter der tidligere i kveld, og det trengte jeg.

Det med å gå rundt å gjøre noe slik dere beskriver, eller mer forsøke å gjøre noe klarer ikke jeg på ettermiddagene. Men når jeg skal gjøre noe kjenner jeg meg så utrolig igjen. Jeg prøver litt her og litt der, men klarer jo ikke å gjøre så mye. Til slutt må jeg bare sette meg ned, eller gjøre noe enkelt. Altså som f.eks. å brette klær, da vet jeg hva jeg skal og klarer holde oversikt.

Merkelig at det blir sånn. Før var jeg effektiv, nå går jeg ofte rundt og vaser og surrer uten å få gjort noe. Gjør litt her og litt der, men klarer ikke fortsette. godt å se det er flere som er som meg.

[Nielsigne]

Jeg klarer heller ingenting om eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen er hård at komme igennem, og det er virkelig hårdt arbejde at hente barn i børnehaven og lave mad. Om aftenen kan jeg ret sent få et af de her 'flip' og prøve på at lave alt muligt. Det skal jeg vogte mig for, ved jeg; selvom jeg trods alt kan mere på det tidspunkt, er det jo ikke sundt ikke at hvile og sove, når man skal.

I weekenden bliver det næsten udstillet, hvor lidt jeg kan nå, når jeg forsøger mig i løbet af dagen. Det er i høj grad i weekenden, jeg render frem og tilbage og rundt om mig selv uden at få lavet noget. Jeg slænger mig også på sofaen en del af tiden men ikke sove, nej nej, man skal jo lave noget, ikke sandt, så helt give mig hen vil jeg ikke. Minder lidt om et overtræt barn, tror jeg!