Depresjon eller er det stoffskifte mitt?

[Nielsigne]

Nej, man får ikke lavet noget ... Men man vil jo meget gerne. Jeg kan gå rundt om mig selv i timevis imens jeg tænker og tænker over, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene i og hvordan så. På andre ser det ud som at man er apatisk, men indvendig kan man jo sagtens være et oprørt hav af frustration over ugjorte ting og sager. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man får fortalt sin familie etc. hvordan man har det med dette, da de ellers kan tro, at man er ligeglad.

Læger er i løbet af nogle år lykkedes med at fortælle, at lavt stofskifte er nemt at have med at gøre. Tusindvis af mennesker er blevet kaldt hypokondere, sendt til psykiater eller slet og ret forkert medicineret, når lægen ikke har kunnet finde ud af mere. På den måde er patienter blevet tvunget til at føle sig håbløse, og pårørende til patienter har så også deres at stå med ...

Jeg selv har i årevis undret mig over, hvorfor jeg f.eks. var blevet sådan et rodehoved og hvorfor jeg følte mig meget mere utryg uden grund. Nu har jeg så fundet ud af, at stofskiftet også dér har noget at sige.

Der er så ustyrligt mange besynderlige symptomer og ting, der følger med lavt stofskifte. Det er godt at sætte sig ind i det for at klare det hele - og for at have med sig selv at gøre, synes jeg. Det er jo stressende at føle sig mærkelig i det hele taget!

Nielsigne

[Qa]

Jeg har fulgt med det det dere skrev i går og i dag. Synes det er intressant, men har en annen erfaring. Jeg finner sofaen veldig godt. Har allerede sovet noen minutter der tidligere i kveld, og det trengte jeg.

Det med å gå rundt å gjøre noe slik dere beskriver, eller mer forsøke å gjøre noe klarer ikke jeg på ettermiddagene. Men når jeg skal gjøre noe kjenner jeg meg så utrolig igjen. Jeg prøver litt her og litt der, men klarer jo ikke å gjøre så mye. Til slutt må jeg bare sette meg ned, eller gjøre noe enkelt. Altså som f.eks. å brette klær, da vet jeg hva jeg skal og klarer holde oversikt.

Merkelig at det blir sånn. Før var jeg effektiv, nå går jeg ofte rundt og vaser og surrer uten å få gjort noe. Gjør litt her og litt der, men klarer ikke fortsette. godt å se det er flere som er som meg.

[Nielsigne]

Jeg klarer heller ingenting om eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen er hård at komme igennem, og det er virkelig hårdt arbejde at hente barn i børnehaven og lave mad. Om aftenen kan jeg ret sent få et af de her 'flip' og prøve på at lave alt muligt. Det skal jeg vogte mig for, ved jeg; selvom jeg trods alt kan mere på det tidspunkt, er det jo ikke sundt ikke at hvile og sove, når man skal.

I weekenden bliver det næsten udstillet, hvor lidt jeg kan nå, når jeg forsøger mig i løbet af dagen. Det er i høj grad i weekenden, jeg render frem og tilbage og rundt om mig selv uden at få lavet noget. Jeg slænger mig også på sofaen en del af tiden men ikke sove, nej nej, man skal jo lave noget, ikke sandt, så helt give mig hen vil jeg ikke. Minder lidt om et overtræt barn, tror jeg!

[Anisa]

Å leve med lavt stoffskifte har i hvertfall endra meg. Før var jeg en person som hadde full oversikt, husket alt...

Jeg prøver litt her og litt der, men klarer jo ikke å gjøre så mye. Til slutt må jeg bare sette meg ned, eller gjøre noe enkelt. Altså som f.eks. å brette klær, da vet jeg hva jeg skal og klarer holde oversikt.

Merkelig at det blir sånn. Før var jeg effektiv, nå går jeg ofte rundt og vaser og surrer uten å få gjort noe. Gjør litt her og litt der, men klarer ikke fortsette. godt å se det er flere som er som meg.

Det er i hvert fald noget, vi kun har hinanden til at forstå, hvad betyder. Uanset at jeg er gået over til Thyroid for nogle år siden, er visse aspekter af at "leve langsomt" irreversible. Men jeg er også gammel i gårde. Det er I mange andre ikke, gudskelov. I har fortsat en chance at blive meget bedre, forudsat at I ikke lader jer spise af med underlødig behandling for sygdommen. Vent ikke over tyve år, som jeg gjorde.... slå i bordet og bliv ved med det til det virker! Til skræk og advarsel har jeg postet en ny tråd under overskriften Hormonal lobotomi - Abulia. Havde jeg fundet anden behandling tyve år tidligere, var der ikke noget at poste tråden om, mener jeg.

[Qa]

Det er viktig det du sier og å si ifra ja. Jeg merker at etter som jeg er blitt bedre, for det er jeg jo faktisk blitt så våkner kampviljen litt igjen hos meg. Neste legetime skal jeg henvises videre. Legen vilvil til henvise til sykehuset, men jeg en privat endokrinolog, som jeg har hørt positivt om. Og jeg håper jeg klarer å stå den helt ut og komme privat. Jeg betaler gjerne for ting, og jeg vet folk er flinke!

Skal lese tråden din Anisa.