Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet

[Anisa]

Hertoghe skriver: "Pregnenolon gives som regel i en dosering på 5-50 mg/døgn. Hvis du har problemer med hukommelsen, skal du sandsynligvis have 50 mg. Ved virkelig alvorlige hukommelsesvanskeligheder kan dosis nå helt op på 100 mg pr. døgn. Selv om stoffet i USA fås i håndkøb, må du ikke tage mere end 25 mg pr. døgn medmindre det sker under lægelig kontrol. (...)

Hvis du tager et pregnenolontilskud, skal du være på vagt over for symptomer på at du tager for meget. De fleste sådanne symptomer betyder i virkeligheden at pregnenolonet i høj grad fremskynder produktionen af andre hormoner der udvikles fra det. Vær opmærksom på overdrevent begejstret adfærd og "måneansigt" (som følge af for meget cortisol), hævede hænder og fødder (for meget aldosteron) og fedtet hår (for meget DHEA). Disse symptomer ses hyppigst hos folk under 35 år. Deres krop er stadig i stand til effektivt at omdanne pregnenolon til andre hormoner, bl.a. cortisol, DHEA, progesteron og aldosteron."

Jeg lurer på denne doseringen. Hva gjelder den for? Hvilke plager/sykdommer? Mon tro om man har veldig slitne binyrer at doseringen kan være høyere enn hva som bekrives ovenfor som normalt. Jeg tenker at mine binyrer er ganske kraftig svekket, mer enn mange andres....? Dersom det er slik, tenker jeg at jeg muligens kan trenge ganske høy dose? Forstår at det ikke er bare å pøse på, men om jeg skal få ordentlig hjelp, ser jeg for meg at jeg må ha høy dose. - 50 mg minst, gjerne mer!

Kære Rufus I virkeligheden tager du 25 mg pregnenolone allerede nu og dit tilskud af DHEA (senest 7-KETO) har givet dig bivirkninger som kunne tyde på, at pregnenolone allerede gør sit job i en betydelig grad.... Du bliver nødt til at trappe ned med 7-KETO i en kortere periode uden at øge pregnenolone. Det kan du altid øge når/hvis du (senere) oplever tegn på en forværring af dit velbefindende (med hensynstagen til de udsving i gode og mindre gode dage som er jo normale for alle). Det er nok den eneste måde du (trygt) kan komme frem på. Ellers bliver det ufattelig svært undgå at "over-pøse", for så er du lige vidt... lige som du er nu.

Det foresvæver mig at du er panikslagen ved tanken om en forværring, og at du næsten er parat til hvad som helst for at undgå det for enhver pris. Men Rufus, altså.... når man behandles efter symptomer, er de dårlige symptomer nærmest vigtigere end fraværet af symptomer, så længe behovet for binyrestøtte består (lyder kringlet, men sådan er det).

Det er netop ved at teste binyrestøtten (ved periodisk at test-reducere), at man overhovedet kan konstatere OM det har virket, OM man kan test-reducere lidt mere endnu, eller om det skal fortsætte uændret et stykke tid endnu, til man tester igen. Uden periodisk at "test-reducere" har man ingen føling med, hvad der i virkeligheden sker + man kan risikere at forpasse (tids)punktet for en permanent reduktion af binyrestøtte, endsige ophør med den, såfremt binyrerne er recovered. Det kan man ikke vide, før man lader det komme an på en test. Det hører med den behandlingsstrategi du er i gang med og du bliver nødt til at acceptere risikoen for en midlertidig forværring som følge af en "kontrol-reduktion", såfremt det skulle blive tilfælde. Uden at acceptere det, har du ingen chance at opdage en bedring heller, vel?

"Jeg tenker at mine binyrer er ganske kraftig svekket, mer enn mange andres....?" Hvordan ved du det, Rufus? Har du haft taget nye spytprøver fornylig? Det ville måske være en god idè for at se hvordan den hidtidige binyrestøtte har fungeret? Uden den slags "kontrol" af og til, kan man nemt komme til at "over-pøse", hvilket (mener jeg) du selv har beskrevet tegn på.

Jeg har bestilt "the hormone solution" av Herthoge, ligger vel og venter i postkasse til jeg er tilbake fra ferie, vet ikke helt om den boka dekker mitt behov.. får se.

Det tror jeg ikke at den gør (efter at have læst dit sidste indlæg).... den er ikke en facitliste på hvor meget og for hvad man skal bruge det ene og det andet... Men til at lære om vores hormoner er den helt fin.

Uanset hva` ville jeg aldrig med let hjerte opfordre dig til at risikere en forværring, hvis det ikke var med dit bedste for øje. Jeg vil altid krydse fingre for dit (aller)bedste.