Mine erfaringer med kombinationsbehandling

[smgj]

Når nyhetene er gode tror jeg at det er høy toleranse for trivielle nyheter. Det er så altfor mye av den andre sorten forbundet med denne sykdommen.

[Vigdis]

Ja, vi trenger gode historier, det er det som driver oss fremover, er det ikke? Så fortsett å fortell, Anne! Det som for deg kan lyde litt kjedelig og hverdagslig, kan være begynnelsen på en redningsplanke for en annen. Og det er fint å ha deg her i Sonjas-cyberfamilie! En skikkelig hyggelig familie, uten alt for mye krangling (skænderier?)

[Anne H H]

Jamen, så må jeg hellere tilføje, at det stadig går godt. De sidste to dage har jeg været en smule træt, men jeg har også fået overskud til meget mere end jeg plejer, så det er kun naturligt. Frygter dog, at jeg pludselig falder sammen, så jeg sørger også for at have stille dage, som i dag.
Det går også meget bedre med øjnene, måske de bare fik et T3-chok ... Det kan også være fordi jeg er gået lidt ned i dosis? Spiste 175 mg dagligt og er nu gået 75 mg ned ugentligt (fordelt over 3 dage). Men jeg tager intet for givet (har prøvet for mange op- og nedture) men nøjes med at glæde mig over det gode.
Og så har jeg bemærket, at jeg er mere energiforladt + muskeltræt, når jeg ikke får min daglige protein i form af kød - helst oksekød. Mener også, at jeg har læst, at stofskiftepatienter har særlig brug for protein?

[Vigdis]

Anne: det er best for kroppen din om dosen din er helt lik hver dag, altså ikke ha f eks 100 mg den ene dagen og 130 den neste osv. Da er det bedre å dele tablettene og ha f eks 115 hver dag. Ikke alle leger skjønner at dette også kan være med på at vi ikke føler oss helt ok.

Hvis du har binyrebarksvikt eller tretthet eller hva vi kaller det, kan det være viktig å spise masse proteiner, les om det i Wilsons bok, den finnes jo også på dansk. Det kan hende det samme gjelder ved lavt stoffskifte, som du sier.

[Anne H H]

Hej Vigdis
Har købt en pille-deler, så jeg får nøjagtig samme dosis hver dag. Har tidligere selv haft dårlige erfaringer med at ændre på dosis fra dag til dag, så jeg kan kun give dig ret.
Ellers går det nogenlunde, den ene dag går det fint, den næste er jeg noget mat. I dag sov jeg for eksempel 2 timer midt på dage og kunne næsten ikke vågne igen.
Jeg har det dog stadig bedre end før jeg startede på T3, men det er ikke fordi jeg har det store overskud til særlig meget, andet end at passe min hund, handle ind og gå på arbejde (arbejder kun deltid og har gjort det i flere år på grund af helbredet).
Jeg er også kommet godt i gang med bogen - Adrenal Fatigue, og kan varmt anbefale den til alle der døjer med træthed og stress. Og så er den tilmed letlæselig.
Men bortset fra svingningerne i energi-niveauet har jeg det rimelig godt, ingen symptomer på højt stofskifte. Netop nu føler jeg mig for eksempel lettere træt i kroppen, men ellers er alt roligt, ingen stresssymptomer eller indre uro etc. - det er vel i grunden en behagelig træthed.
Jeg bør måske også tilføje, at jeg de seneste uger generelt har fortaget mig langt mere end jeg er vant til, hvilket meget vel kan være årsagen til, at jeg nogle dage ikke har det store overskud.

[smgj]

Ja, det er viktig å ikke ta igang for fort når det går bedre. Selv om det er meget fristende. Og så er det kanskje vanskelig å justere dosen i den perioden hvor man legger til mer, og kroppen bruker mer og man igjen må legge til mer - men ikke for fort.

[Anne H H]

Først går det godt - og så går det alligevel ikke specielt bedre end før behandlingen med T3. Det kører ganske enkelt op og ned - igår var for eksempel ikke specielt opmuntrende - træt og i dårligt humør, fordøjelsesproblemerne er også vendt tilbage, øjnene har det vist ok.
Jeg har i det hele taget svært ved at bedømme, om det overhovedet går bedre, end før jeg begyndt på T3-behandlingen - men en smule bedre går det nok? Omvendt kan jeg også læse i de forskellige indlæg på Sonjas, at det tager laaang tid før kroppen har vænnet sig til de nye omstændigheder hvad enten det gælder naturlig thyroid eller T3-behandling.
Jeg er lavet nogle test i bogen "Adrenal Fatigue" og de viser, at mine binyrer er middelsvært belastet - altså midt i mellem. Begyndt også at udfører nogle af de opgaver, der er i forbindelse med livstilsomlægning og må indrømme, at de er psykisk meget udfordrende, tror faktisk det var derfor jeg var i så dårligt humør i går, så bogen er lagt lidt på hylden - omlægningerne er simpelthen for voldsomme og kræver, at man er mentalt parat: Vil i den forbindelse tilføje, at erfaringen har lært mig, at det er langt sværere at bevare et venskab, end at droppe det - bare for at nævne nogle af de udfordringer bogen stiller.
Når det er sagt er jeg sikker på at vores livsomstændigheder påvirker vores helbred: f.eks. fik jeg konstateret Graves i forbindelse med en skilsmisse fra mit barns far (perioden okt. 1995 - februar 1997). I forgårs nat, efter at have læst i Adrenal Fatigue, dukkede perioden efter skilsmissen op i mine tanker igen, og udløste en voldsom mavepine (pludselig ballonmave, spændinger og ubehag) - som fulgte mig hele dagen i går, så naturligvis skal man tænke over, hvad man byder sig selv - både hvad angår menneskelige relationer, kost, livsindstilling osv. Omvendt blev jeg endeligt skilt fra min sidste mand i 2009 og det var helt sikkert godt for både krop og sind - selvom jeg fortsat kæmper med sygdom.
Jeg har dog også et andet problem med bogen - og det er, at jeg har svært ved at skelne mine stofskifteproblemer fra binyretrætheden - hvad er hvad? Jeg har jo ikke bare trætte binyrer, jeg har også en kronisk lidelse som spiller ind, påvirker mit helbred.