Det er så let at panikke, men jeg har simpelthen fået nok af at have det elendigt, være bange for, om jeg kan passe mit arbejde etc.
Her til aften går det imidlertid en smule bedre, er ikke udkørt, men træt og mat i kroppen ovenpå i går. Jeg tror dog, at jeg bør afvente situationen en stund, før jeg hopper fra den ene behandlingsform til den anden. Men kan ikke love at jeg holder det ud i længden, hvis der ikke kommer fremskridt, for det er hårdt, når man i den grad er fuldstændig ineffektiv på grænsen til møg syg. Jeg havde også håbet, at jeg kunne bruge min ferie til at få det en smule bedre, frygter at påbegynde arbejde om et par uger, kan ikke se, hvorfra jeg skal få den nødvendige energi.