Hej Jeanette, Nielsigne og andre

Ja, det er helt vildt med alt den energi! I nat sov jeg kun 7 timer, og jeg har slet ikke været træt trods ferie-hjemrejse. Kan slet ikke fatte det, heller ikke den ro jeg har fået i krop og øjne. Føler mig afslappet og frisk og jeg har slet ikke sovet til middag, jeg har faktisk slet ikke tænkt på at sove hele dagen.
Jeg har også tabt mig en smule uden at gøre noget særligt for det, hvilket var helt umuligt før.
Før havde jeg også store fordøjelsesproblemer, men det går også meget bedre med maven.
Så netop nu er jeg bare så glad, og så meget desto mere skuffet over, at behandling med T3 stadig ikke er helt almindelig procedure blandt danske endokrinologer. Helst havde jeg fortrukket ERFA, hvis ikke det var så besværligt, men T3 er helt klart et alternativ til den traditionelle behandling med T4.
Jeg er dog stadig afventende, da jeg har hørt om andre, hvor virkningen pludselig forsvandt efter ex. antal dage, uger etc.
Jeg er også opmærksom på op- og nedture - i går havde jeg f.eks. en dag, hvor jeg var plaget af sommervarmen, sløvhed og hovedpine og måtte lægge mig et par timer midt på dage. Alligevel er dagen i dag, så usædvanlig, at det trods alt er et stort fremskridt.

Blodprøver før behandling med T3 (21. juni 2010)
TSH 0,18
T4 108
T4 (frit) 20,7
T3 1,2
T3 (frit) 3,5

T3 har ligget konstant siden jeg blev opereret i november 2008, så jeg er meget spændt på de næste blodprøver her i begyndelsen af august.