Vi er glade for at dette emne er kommet frem på forummet i dag. Det giver os mulighed for at tage stilling til, hvad vi ikke ønsker promoveret via vores netsted.

Det er vores opfattelse, at "Roede-metoden" er med til at udbrede fordomme mod overvægtige borgere og tilskynder til hetz mod overvægtige hele vejen igennem ned til gadeplan, hvor alle almindelige mennesker færdes og hvor Grete Roede AS høster sine kunder, som hele bedriften, ejere, aktionærerne, ansatte samt de over 200 selvstændige franchisetagere(?) over hele Norge lever af.

Virksomheden Grete Roede AS kan ikke overleve uden en markedsføring, der netop skal stigmatisere overvægt/fedme mest muligt for at være en effektiv forretning og holde de ca. 250-300 mennesker hos Grete Roede AS i arbejde. For Grete Roede AS er det mindre vigtigt, at denne markedsføring direkte skader alle de, som er overvægtige pga. fysisk sygdom.

På dette forum skal ikke reklameres for "slanknings-metoder", der bygger på netop de principper, som ikke alene medicinsk forværrer sygdommen hypothyreose, men som også påfører de "slankende" hypothyreoter en række personlige nederlag med skader på selvværd og selvrespekt. Disse er noget de hypothyreose-syge i forvejen kæmper hårdt for at bevare, når sygdommen først har været aktiv i en årrække.

På dette forum er mottoen: "man skal indtage mindre end man forbrænder" bandlyst, og med fare for at blive anklaget for at begrænse ytringsfriheden, bedes alle om at respektere det.