Sitat Opprinnelig skrevet av Pebles Vis post
Mange bedrifter i en viss størrelse har funnet den store gevinsten det er å ha et hms system som virker og dertil egnede folk til å håndtere dette. Dessverre er det fremdeles sjeldent....
I Danmark får kommunerne og virksomhederne hjælp til at nedbringe sygefravær. Hjælpen kommer fra Falck Healthcare. Falck tjener penge på at nedbringe sygefraværet på det private arbejdsmarked og for de danske kommuner (vi har ikke vores egen "NAV" endnu).

Når Falck hjælper, sker det når en syg ansat i en privat virksomhed kommer i job igen, selv om den syge ikke er raskmeldt endnu. Når Falck hjælper kommunerne kan det ske på to måder: 1. den syge bliver raskmeldt uanset rask eller syg eller... 2. Falck finder en måde hvorpå sygedagpengene kan fratages den syge så den syge sendes videre i systemet, på den langt billigere social hjælp.

Når Falck således løser sine opgaver med held til enten at sende de syge tilbage til job eller når de syge fratages deres sygedagpenge - er der fest, sang og farver når Falcks ansatte i Falck Healthcare fejrer deres gode resultater: "Jubler når folk mister sygedagpenge. Der er fest i gaden når en koldingenser mister sine sygedagpenge eller kommer i job. De Falck-ansatte, der står for arbejdet med at skære antallet af modtagere af sygedagpenge ned, fejrer det med at spille på guitar, trykke på en julemand og et stykke slik. Det sker hver gang, de har afsluttet en sag - enten ved at de syge mister deres dagpenge eller bliver sendt i job." Kilde: DR

Det er Big Business for Falck, hver gang der kommer kritiske røster rettet mod de syge sygemeldte i medierne. Jeg ved ikke om norske NAV også bruger den norske afdeling af Falck Healthcare til at hjælpe sig med at reducere antallet af sygemeldte. Jeg ved heller ikke, om de norske ansatte i Falck Healthcare, som de danske, fester også og fejrer deres "sejre" over de sygemeldte. Jeg ved bare, at JEG har i går opsagt alle mine Falck-abonnementer til bil, hjem og sygestransport, da jeg ikke vil bidrage til omsætningen i et firma, som ikke føler sig for god til at leve af at bringe syge mennesker i (yderligere) ulykke.