Man må huske, at det ikke kun handler om skjoldbruskkirtlen - levende eller død - men også om hormonernes omdannelse og optagethed i cellerne. Så når fluor-atomet sidder og optager jodatomets receptor-delen tiltænkt hormonmolekylets jodatomet i selve cellen, kan der være nok så meget hormon til rådighed, uden at det får lov til at gøre gavn. Desuden gælder det jo også for omdannelsen af T4- til T3 i cellerne, at de nødvendige dertil enzymer ødelægges af fluor = masser ledigt lagerhormon T4 i kroppen og nul eller for lidt af T3 i cellerne. Også stimulering af visse G-proteiner (hvis funktion er at styre distribution af stoffer til hver af de celler i kroppen) via den giftige fluor har den virkning på cellerne, at disse lukker ned for optagelsen af T3.

Så længe man har en aktiv kirtel, der selv producerer stofskiftehormoner, eller når ens kirtel er syg eller død og man indtager hormontabletterne - vil reaktionen på fluor være den samme. Skidt. Fluor er "ligeglad" med om det ødelægger omsætningen af kroppens egne hormoner eller de hormoner man spiser sig til, i tabletform.

Det er noget upræcist og brutalt forkortet svar, ved jeg godt.... men det er sent...