Hej
Jeg har det samme problem som dig, (et TSH-nivau indenfor "normalområdet") men er nu via min egen læge kommet i behandling med Eltroxin (Levaxin?) som forsøg, da jeg har mange symptomer.
Jeg frygter også lidt at blive henvist til en specialist, netop fordi jeg tror at de hænger sig meget i "normalværdierne" hvor ens egen læge måske bedre kan følge én i ens symptomer - ved at se hvor skidt man har det (ens egen læge kender jo en).
Jeg tog en snak med min egen læge og tog nogle udskrifter med fra relevante internet-sider, hvor man dokumenterede tvivl om hvad der er en normal TSHværdi overhovedet og at man bl.a. i Tyskland havde en grænse på kun 2,5.
Min egen læge sagde, at det bestemt var forsøget værd at prøve det i et halvt år, da han sagde at det jo var en rimeligt harmløs behandling, hvis man jo selvfølgelig førte kontrol hyppigt, så stofskiftet ikke blev for højt.
Jeg har nu været i behandling i snart 4 uger - de 2 uger havde jeg det rimeligt godt, den 3. uge ganske forfærdeligt, og nu efter en dosisforøgelse til 0.75 mikrogram dagligt synes jeg det går bedre igen.
Altså : jeg råder dig til at tage en seriøs snak med din egen læge og appellere til at han forstår dig og dine symptomer og henvis til så meget (seriøs) dokumentation som du kan finde.
Jeg har selv været meget i tvivl om, om mine symptomer skyldes stofskiftet, da jeg også fejler andre ting, men en amerikansk undersøgelse overbeviste mig : Den fortæller at hvis man måler TSH på en gennemsnitsbefolkning vil de fleste have en TSH på 1,5 (vist noget med 80 %) og kun 5 % have en TSH på 3 og derover...). Hvis du vil, så kan jeg godt prøve at finde referencerne frem...
Det overbeviste ihvertfald mig om at det var forsøget værd at prøve at få tallet længere ned.
Jeg synes faktisk at jeg føler mig generelt bedre tilpas med stofskiftemedicinen - og jeg håber for dig at du også kan få din læge med på at gøre et forsøg.

Min TSH-tal har nogle gange været over 5-6-7- ja helt oppe på 10.30, men lige p.t. (og lige før behandlingen) lå det på 3.5 og 3,6. - indenfor "normalområdet" og altså ja alligevel lykkedes det mig at komme i behandling.

Held og lykke
og mange hilsner
Gitte fra Danmark