Din datter er syg, og har været syg siden fødslen, idet før fødslen har du delt dine thyreoideahormoner med hende. Efter fødslen skulle hendes halve skjoldbruskkirtel selv klare hele forsyningen... hvilket den selvfølgelig ikke kunne, særlig fordi børn i den tidlige voksealder har behov for op til 10 (ti!) gange mere thyreoideahormon pr kg/kropsvægt, end voksne.

Din datters sygdom hedder Kongenitt hypothyreose dvs. hypothyreose som er opstået pga. thyreoideahormonmangel enten i foster- eller i spædbarnsalderen og som fortsatte fremefter. Havde hun manglet hele skjoldbruskkirtlen, ville hendes medfødte hypothyreose blive opdaget ved den almindelige Føllingprøve, som alle nyfødte får foretaget, hvor også TSH måles obligatorisk. Er TSH meget forhøjet - bliver barnet undersøgt videre og den halve eller helt manglende skjoldbruskkirtel bliver opdaget meget hurtigt, så hvorfor blev det ikke opdaget hos din datter?

Jeg kan regne ud, at da din datter var nyfødt, var hendes TSH ikke forhøjet "nok", fordi hun har (trods alt) haft ½ kirtel som producerede hormoner, hvorfor TSH var tilstede i en mængde, som nok var forhøjet (det måtte den jo være med kun ½ kirtel), men ikke nok til at sprænge "normalområdet". Det ulykkelige ved "normalområdet" er, at det er sat alt for bredt, hvorfor hypothyreose kun bliver "opdaget" hos 15-20 % af alle syge.

"Normalområdet" for TSH er så stormasket, at de fleste syge slipper igennem, lige som det også er sket med din datter - både dengang efter fødslen og lige siden, hver gang du har været i kontakt med lægerne, og blev sendt hjem igen, med tomme hænder og et sygt barn... gloede lægerne på TSH i stedet for se på din datter.

Når du skriver at din datter har fået et lite "tilbakefall" igjen, er der ikke tale om et "tilbagefald"! Det som er tale om er, at børn vokser ikke "hele tiden", men vokser i ryk. Det betyder, at i de "vokse-frie" perioder bruger kroppen en hel del mindre thyreoideahormoner end i vokse-perioder. Når et barn skal til at vokse igen, stiger behovet for thyreoideahormoner ganske voldsomt - og når der så ikke er nok af disse hormoner, i forhold til behovet - øges hormonmangel og lige så øges symptomerne, som kan endda blive flere "end før". Det er således ikke et tilbagefald, men blot et skifte mellem forskellige grader af hormonmangel.

Når du skriver at du resignerede - kan jeg kun sige at der kun findes to valgmuligheder i den situation du befinder dig i: enten resignere eller stå med en forsinket-i-udvikling teenager om nogle år. Du har hverken tid til at ærgre dig, være vred, modløs eller resigneret. Der ingen tid at spilde. Din datter må videre i en fart, hvis hun i den voksne alder ikke skal være dømt til et halvt liv.

Når det er sagt, da må jeg sige at din datter er SÅ heldig at have dig... Havde du ikke søgt egne veje, var hendes tilstand ikke blevet opdaget før måske om mange år. Her er et indlæg postet af en voksen kvinde, der har opdaget at hun er født med halvkirtel: http://www.healthboards.com/boards/t...oid-gland.html

Din familie, din datter, du og din mand - alle I er blevet behandlet SKIDT og RESPEKTLØST af de mest U-KOMPETENTE og SAMVITTIGHEDSLØSE læger, jeg længe har hørt om. Tro mig, jeg har ellers hørt en hel del...

Jeg "besøger" dig lidt senere i din oprindelige tråd. Skal lige tænke noget mere...