"Stoffskiftet" En artikkel av Per Egil Hegge

**Anisa** · 14-07-13, 11:17

Det er i gang en total, global omlægning af det medicinske koncept fra en praktisk, generationernes empirisk tilgang til medicinsk viden og praksis, og over til en generel, statistik-baseret Algorithmic Medicine, standardiseret modulopbygning af de enkelte sygdoms-segmenter, hvor den enkelte patient enten passer eller ikke passer i. Dem der passer i boksen får lægehjælp, mens de der ikke passer i nogen af de bokse som den moderne medicin har opstillet på baggrund af statistikker og udvalgte forsøg - de bliver til at begynde med - kastet mellem forskellige specialer (bokse), hvorefter de bliver opgivet og/eller overgivet til psykiatere, idet psykiatri er dette medicinske koncepts u-officielle skraldespand, selv om ingen får psykiatere til åbent at indrømme det.

Dette er altså den overordnet medicinsk politik der nu fastsætter både krav og standarder, den medicinske uddannelse er underlagt... og der er ikke brug for, i samme grad som før, at lægerne skal kunne bestå deres eksamener med så høje bedømmelser som muligt (selv om det selvfølgelig ikke skader), fordi den moderne medicin er nu så omgærdet af alskens Guidelines opstillet på baggrund af statistiske analyser og smal forskning målrettet hvert enkelt segment, at lægen selv behøver langt fra at vide nok eller alt om den sygdom, han/hun aktuelt er i gang med at behandle. I realiteten jo større jungle af Guidelines, jo ringere krav til kvaliteten af de medicinske uddannelser (læs: gode læger).

Hvorimod gammeldags læger - de som vi (ældre) er opdraget til at have tillid til og stole på - de havde ingen Guidelines trukket ned over hoveder på dem, af deres faglige organisationer, men har været på herrens mark hver gang en ny patient trådte ind på lægekontoret, og lægen måtte på egen hånd finde frem til bedste behandling for denne patient. Disse gammeldags læger havde friheden til at blive dygtigere og dygtigere til deres "kald" ved at blive klogere på medicin via deres egne og kollegers erfaringer. De moderne læger i dag har ikke samme frihed, medmindre de gør oprør og forlader deres offentlige arbejdsgivere og bliver privatpraktiserende uden sikkerhedsnet.

Hvis det alene skulle være dårlige lægeuddannelser (les mer om her/red. Admin), der er årsagen til den ekstremt dårlig lægehjælp jeg og så mange andre modtager i dagens medicin, hvordan kan man forklare de "frafaldne" læger, der giver fanden i det kollegiale medicinske cirkus, og etablerer sig indenfor helhedsmedicinen hvor patienten og patientens sygdom er i centrum for lægens udelte opmærksomhed, og hvor lægen konstant efteruddanner sig, uanset personlige omkostninger?

Eller bare for at stille skarpt på enkelte eksempler: hvilke fejl i lægernes uddannelse kan forklare det som Øyvind var igennem, eller Bjørgunn, eller det som har kostet danske hypothyroide Bitten livet på Hillerød Hospital i 2011? Don't anyone dare to say that it's just "isolated incident(s)".

Hvad hvis det netop ikke handler så meget om dårlig medicinsk uddannelse, men mere handler det om et menneskeligt valg, de enkelte læger træffer om, hvordan de vil udføre deres lægegerning? Hvis man i stedet for at drage dem til ansvar for dette, deres valg - undskylder dem med dårlig undervisning og manglende rygrad til at stille kritiske spørgsmål til samme - hvordan skal de have en kinamands chance overhovedet at (an)erkende at der er et problem som skal løses og viden der skal læres?

En af grundpillerne i den traditionelle, over 5000 år gammel kinesisk medicin er et lige så gammelt ordsprog, som siger at den egentlige uddannelse til læge først begynder efter at læge-aspiranten har forladt lægeskolen. Den egentlige medicin kan ikke læres på skolebænken, og en god læge lærer mest af sit arbejde og af sine patienter. Mangler det, mangler alt. That's it.