for høye kolesterol verdier og kostråd

[Anisa]

jeg spør egentlig for min mor som var til legen i dag og spurte om utskrift av blodprøver som er tatt og det viser seg at hun har hatt forhøyt koleserol siden 2000. og hun hadde fått seg noen sår med ørene som ikke vil gro..(og da tenker jo jeg stoffskifte og immunforsvaret som er på tuppa der også) og denne damen har sverget til lav fett i alle sine år...hun lever på planteoljer og light produkter og topper det av med høyt innhold av sukker på sengen hver kveld som kos til boklesing....

Oj, oj, oj, oj.... det lyder som om din mor bliver svær at overbevise om, at det kan betale sig at sætte sine kostvaner på en prøve, ved at lægge kosten om i en test-periode. Jeg kan godt forstå at du er bekymret, Toneij - men jeg ved ikke hvordan du skal gribe det an. Mine erfaringer er, at jo længere man har sværget til de offentlige kostholds-anvisninger og jo ældre man selv er - jo mindre er man i stand til at lade det komme an på en prøve. Det er liksom angst-fremmende at lave om på det, som man er blevet indoktrineret til at stole på, som værende helsebringende.

Det er dog et godt tegn, at hun kan læse bøger på kvelden. De fleste af os med hypothyreose mister denne evne i forskellig grad, afhængig af sygdommens omfang og varighed, og af om behandlingen er rette eller for ringe.

og hun verker og verker i kroppen og klarer ingenting til tider..+ hun har 2 prolapser i ryggen, 2-5 lungebetennelser i året...og blir helt slått ut av den minste infeksjon..... så jeg presser på at hun må få utskrift av blodprøvene og få tatt seg stoffskifte prøver(legen sier disse er fine) og la meg få se på de...

føler virkelig på meg at hun har et overivrigt immunforsvar!!

Jo, det kan du have ret i... F.eks. de organ-transplanterede der lever af mættet- og enkeltumættet fedt - de afstøder de transplanterede organer kun minimalt i sammenligning med de "mættet-fedt-fattige". Dette alene påviser at immunsystemet er ekstremt kost-følsomt og det er et velkendt tema på udenlandske fora, hvor folk med alskens autoimmune sygdomme melder om, at uanset ellers medicinsk behandling, blev de først bedre for alvor efter at have omlagt kosten til autoimmunitet-dæmpende.

Når man først er så medtaget som du beskriver din mor er - har man for lidt overskud til at iværksætte forandringer i egen vanetænkning, og også praktiske forandringer i hverdagen. Hvis din mor lever fra dag til dag, og ikke orker tænke på fremtiden - kan det blive nærmest umuligt at få hende til at skifte spor. Hvis hun var i stand til det af egen drift - tror du ikke, at hun ville allerede for længst spørge sig selv om, hvorfor i alverden har hun det bare værre og værre - på trods af at hun i realiteten næsten gør alt det "rigtige" som det offentlige anbefaler?

Jeg føler med dig. Hvis du ikke giver op på forhånd, bliver det op ad bakke, tror jeg. Og dette i tillæg til at du også skal håndtere din egen sygdom.