Ved slutningen af ​​1940'erne, opdagede kvægbønderne at sojabønner og majs øver den samme skjoldbruskkirtel-undertrykkende effekt som anti-thyroid medicin, så ved at fodre kvæget med sojabønner og majs, opnåede landmænd en fortjeneste ved at deres dyr blev hurtigere opfedet selv om de spiste mindre. Siden da har majs og soja været hovedingrediensen i foderet til slagtedyr. (...)

"Dyr, der spiser flerumættede fedtstoffer kan ikke selv danne eget mættet fedt," forklarer han. "Når du spiser deres æg eller kød, spiser du også det flerumættede fedt, med alle de negative virkninger af de planteolier dyrene er fordret med. Fordi flerumættede fedtstoffer opfattes som sunde, promoveres de som værende helsebringende af fødevareproducenter, der fremstiller deres produkter ved at fodre slagtedyr og fugle med de flerumættede planteolier. På denne måde udbredes disse plantestoffers utroligt skadelige effekt på vores helbred."
Det passer nemlig.... Hvor meget stiger andelen af umættet/flydende fedt er der en metode til at måle - for at fastslå "jodtallet". Jod har, i denne forbindelse, intet at gøre med "vores" jod eller jod i fødevarer. Det er en kemisk testmetode, hvor "jodtallet" er et udtryk for, hvor umættet fedtet er. Jo højere jodtal, desto mere umættet og flydende er fedtet. "Jodtallet" kan sagtens være stigende, selv om indholdet af jod i maden falder, eller "udvaskningen" af jod stiger (skaber jodmangel), hos individer der foretrækker at spise planteolier, og hos slagtedyr der fodres med planteolier.



Stigende indhold af majs i foder til slagtesvin påvirkede spækkvaliteten, så spækket blev mere blødt, hvorimod spækfarven ikke var påvirket. Brug af ca. 40 pct. majs i en typisk sammensat foderblanding til slagtesvin gav et jodtal i spæk lige omkring maks. grænsen på 73 (tidligere 70). Dette forudsat en foderudnyttelse på ca. 2,7 og en kødprocent på 60-61. Foder med 60 pct. majs medførte spæk med jodtal, der var højere end grænsen på 73. En egentlig maksimal grænse for brug af majs kan ikke fastlægges, så den gælder i alle tilfælde, da jodtallet i spæk påvirkes af foderets øvrige råvaresammensætning og fedtindhold samt af grisenes kødprocent og foderudnyttelse. Derudover er der forskelle i majs’ fedtindhold afhængig af sort, og det vil ligeledes påvirke den maksimale iblanding af hensyn til spækkvaliteten.

Indtil en ny beregningsmodel for foderblandingers effekt på jodtal i spæk er gennemtestet og publiceret, fastholdes den hidtidige maks. grænse på 40 pct. majs i foder til slagtesvin i korn/sojaskråbaserede blandinger. Anvendes der samtidig andre råvarer med et højt indhold af vegetabilsk fedt (fx rapsskrå/-kage eller flydende vegetabilsk fedt) øges blandingens jodtal, og dermed kan der anvendes mindre majs for at opnå samme spækkvalitet.

Effekten på spækkvaliteten af stigende indhold af majs i foder til slagtesvin er undersøgt i dels en forundersøgelse og dels i et dosis-responsforsøg. I forundersøgelsen blev en iblanding af majs i vådfoder svarende til 40-50 pct. majs pr. kg tørstof testet. I dosis-responsforsøget blev der undersøgt følgende fem grupper (pelleteret færdigfoder), hvor foderet i gruppe 1 til 4 var tilsat 1,5 pct. vegetabilsk fedt (blandingsfedt baseret på palmeolie, PFAD og industrifedtsyrer):

Hele undersøgelsen kan læses her: Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk.


Jeg ville nu meget hellere spise kød fra dyr fodret med kokosolie...

Og hvad med de berømte "majs-kyllinger", der bliver solgt som luxus-kyllinger til høje priser? Tænker nogen mon over, at de er opfedet ved at majs nedsætter deres stofskifte og giver dem jodmangel (f.eks. mindre jod i æggeblommerne hos æglæggende høner), og ellers distribueres hypothyreose til dem, der køber og spise disse majs-kyllinger?

Hvad med et slogan som: "køb og spis en majs-kylling der har jodmangel, og dermed betal selv for at stoffer i foderet til kyllingen, hæmmer din egen skjoldbruskkirtel, der kan give dig hypothyreose."

Relateret emne: Mindre jod i norsk melk