Sitat Opprinnelig skrevet av Simba Vis post
ups glemte lige at skrive hvorfor jeg kommer hjem med lidt medicin - hertoghe havde undersøgt sagen lidt og det viser sig at alle eu borgere kan få deres medicin i deres hjemland - og med tilskud ( der skulle i hvertfald forsøges sagde han ) derfor mente han jeg skulle købe erfaen til et år på det belgiske apotek og derefter gå på et dansk apotek for at få resten af det - det skal hjemtage det til en var beskeden og så behøvede jeg jo også kun at få det til et par mdr af gangen .
Simba Gør dig selv en tjeneste, og vent ikke til du er lige ved at gå tom for medicin. Gå i gang med at finde ud af det med "at alle eu borgere kan få deres medicin i deres hjemland", fordi jeg ved at det kan blive op ad bakke alligevel, selv om der er lovgivning på området.

Jeg regner med at du har fået recepterne med, så få dem afleveret med det samme ledsaget af dit brev til apoteket om, at iflg. din belgiske læge, har du både ret til at få lægemidlerne skaffet i dit eget hjemland OG at du har ret til at få tilskud til dem, i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Lad dem og Lægemiddelstyrelsen "rode" med det, i god tid inden du går tom, fordi jeg tror, at du i den sidste ende kan blive tvunget til at få Hertoghe-klinikken til at få "apoteket lige om hjørnet" til at sende medicinen til dig alligevel. Hertoghe er en fantastisk læge, men han tænker (garanteret) ikke politisk og vil end ikke kunne forestille sig, at nogen stater, nogen apoteker og nogen lægestande, kan overhovedet finde på at agere til ulempe for patienten. men det er netop det som sker i DK, hvor både myndigheder og lægestanden vrider sig, alt hvad de kan, for at forpurre forløbet for de patienter, der henter lægehjælp udenfor Danmark.

Der kan være "regionale" forskelle i den sabotage, patienterne der søger lægehjælp i udlandet udsættes for fra lægestanden og de afhængige af den - apoteker, men du har jo allerede været udsat for en afpresning, hvor du blev stillet behandlingsmuligheder i udsigt - mod at opgive din belgiske, ikke? Problemet med denne "handel" var bare, at ved at tage imod den - ville du blive en "evigheds-patient", fordi den behandling du har brug for (alle trætheds-sygdomme-patienter) har vi ikke i Danmark. Basta! Men det er altså ikke så velset, fra den fornærmede lægestand, og du skal ikke regne med, at de helt frivilligt vil hjælpe dig til nye forsyninger af lægemidler på recepter fra udenlandske læger....

Måske ville det være bedst, hvis du har råd - ved første tegn på vanskeligheder (måske bør du bede apoteket om at undersøge det først), at hyre en advokat i EU-ret, til at finde rette lovhjemmel til støtte for din krav, på advokatfirma-brevpapir, som du kan aflevere (kun kopi) sammen med din recept. Eller kan du, i værste fald, risikere at drukne i korrespondance frem og tilbage, til du bliver helt udmattet af den. Det er set før og det er "metoden" man bruger til at trætte patienten til at opgive.

Når det er sagt, da må jeg indrømme, at jeg har dundrende uret, men som vi alle sammen bedst ved - passer guderne altid bedst på dem, der kan passe på dem selv, så tag ingen chancer, fordi man kan ikke tåle, at stå uden lægemidler midt i behandlingen.

P.S. vær også opmærksom på, at den interne lovgivning i DK "siger" at såfremt lægemidler udleveres med tilskud - skal der udleveres det billigste (kopi)præparat og det virker ikke altid som det præparat som står på recepten. Jeg tror at EU-lovgivningen har første prioritering, men jeg tror desværre også, at du bliver forsøgt bildt ind, at det ikke passer.