Jeg blev også lidt skræmt, da jeg først læste artiklen. Tror dog ikke, der er nogen grund til det, da han jo primært beskriver kronisk bugspytkirtelbetændelse, hvilket ville give kraftigere symptomer end det, vi oplever. Jeg tænker bare, at der med bugspytkirtlen - ligesom med alt andet - må findes nogle mellemstadier, så man ikke ENTEN har alvorlig kronisk bugspytkirtelbetændelse, som kræver indlæggelse ELLER overhovedet ikke har problemer med bugspytkirtlen... Spørgsmålet er så bare lige, hvad der kan gøres ved det, vi oplever?