Det var dog rædselsfuldt på alle måder :(
Jeg tænker ligesom Nielsigne: Ud med hende der! Hun har hverken set eller hørt dig - hun har kørt sin egen dagsorden af på dig!

Når jeg læser det her...

Jeg følte mig så ydmyget og var rigtig rigtig ked af det, da jeg gik derfra. Hun pustede lige til alt det, der er så svært lige nu; er det den rigtige behandling, jeg følger? var det rigtigt at tage til Belgien? er det bedst for mig at være sygemeldt? bilder jeg mig bare ind, at jeg har det så skidt? Osv Osv.
... så tænker jeg: Alle mennesker synes jo altid alt muligt (problemet med lægen er, at hun har magt), og en del af os, kan godt komme til at holde med dem, der ikke tror os og voldstolker os.

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du tager en helt grundlæggende beslutning om, hvor stor betydning du vil give hende og de næste læger, du møder på din vej. Indeni altså. Og det er jo så bare noget JEG synes

Jeg håber, du kan spytte det ud. Hjemme i stuen kan man godt give en finger og sige et par borgerlige ord uden at komme i klemme!

Kram