Tak for alle de interessante artikler og gode råd, som mange af jer lægger herinde! Det er en kæmpe hjælp, når man som jeg ikke har koncentration og overskud til at være systematisk i min søgen efter viden!

Jeg skriver, fordi jeg virkelig trænger til opmuntring og til at høre jeres mening om, om jeg er på rette vej eller bør justere noget af min behandling.

Jeg har nu taget Erfa i 6 måneder og tager også DHEA, fludrocortisone, progesteron og mange vitaminer og mineraler samt urter. Jeg har tidligere taget Østrogen, men mine menstruationer forsvandt nærmest, så det er jeg stoppet med igen. Jeg undgår gluten, komælk, sukker, koffein - og spiser kun økologisk og uden tilsætningsstoffer.

Jeg tager i øjeblikket 150 mg Erfa - 120 morgen og 30 tidlig eftermiddag, og jeg har taget denne dosis i ca. 2 mdr. nu. For nogle uger siden, syntes jeg, jeg havde lidt mere energi og lidt færre muskelsmerter og stivhed og nogle af symptomerne på lavt stofskifte var aftaget. Nu er de så vendt tilbage igen de sidste 2 uger, selvom jeg ikke har ændret på dosis: kuldskær, tør hud, meget træt hele tiden, svien i muskler, let til sorte tanker osv. Skal jeg mon tolke dette, som at min krop pludselig har fået behov for mere stofskiftehormon? I Hertoghes klinik har de sagt til mig, at jeg max skal tage 150 mg...

Jeg er også lidt fortvivlet over, at mit skift til Erfa endnu ikke har medført større forbedringer. Udover ovennævnte gener har jeg næsten hver dag urolig mave, kvalme, hovepine, tryk i bihuler, smerter i nakke og skuldre og ryg, svien i muskler, bliver let angst, har mange ængstelige tanker, er meget let stresbar, koncentrationsbesvær, 'brainfog' osv.

Mine seneste blodprøver fra 22. november viste:

TSH: o,o1
FT4: 15,3 (9,1-23,8)
TT3: 1,8 (1,45-2,5)

Jeg har tjekket binyrer i spyttest for nylig, og den viste fine kortisolniveauer, men lavt DHEA. Mit ferritin er endelig ved at være oppe på 70, mit B12 og D-vit er høje nok. Jeg tager magnesiumtilskud for magnesiummangel.

Jeg skal først til Hertoghes klinik igen til marts, og jeg synes, der er meget længe til.

Jeg arbejder i øjeblikket 15 timer om ugen, men det stresser mig meget, og jeg er bange for, at jeg bliver nødt til at sygemelde mig fuld tid igen. Jeg er projektansat, og min stilling udløber til marts - samtidig med mine sygedagpenge = ingen indtægt, og jeg er virkelig desperat efter at få det bare lidt bedre snart.

Har I mon et godt råd - eller skal jeg fortsat 'bare' væbne mig med tålmodighed?! Synes bare jeg læser om så mange herinde, der får det bedre hurtigere - og som har et langt højere funktionsniveau... og det gør mig bekymret.