Hashimotos. Under behandling med hydrokortison og Thyroid.

[Anisa]

Puh. Vanskelig dette. Skulle ikke 7-keto være fri for bivirkninger da??

Forskellen mellem DHEA og 7-KETO DHEA består først og fremmest i, at mens DHEA interagerer med kønshormoner, gør 7-KETO det ikke og skulle (i almindeligt sprog) DHEAs medvirken til øget testosteron være årsag til Rufus' bivirkninger (her hårtab) betyder det, at de hår som allerede er påvirket af testosteron-"tilstanden" - de skal efterhånden falde ud og vil blive erstattet af de (under 7-KETO og senere) gendannede nye hår. Den slags hårtab ophører ikke, før alle "testosteron-påvirkede-hår" er væk.

Ellers er der ingen grund til panik, fordi allerede nu gendannes nye hår, som efterhånden vil vokse (synligt) frem, men det vil tage omkring 6 måneder, før de nye hår begynder at "fylde" igen. Her er altså ikke tale om, at DHEA's bivirkninger fortsætter under 7-KETO. Det gør de ikke. I det hele taget, hvor DHEA er bedst til mænd, egner 7-KETO sig bedre til kvinder, medmindre der er tale om kvinder med underfungerende kønskirtler dvs. hvor den primære anledning til DHEA-behandling er koncentreret om kønshormoner.

Dersom HC behandling vil gjøre meg bedre trenger jeg kanskje ikke være så desperat mht behandlingsstilskudd- så da er det mulig jeg føler Anisas råd og bare tar pregnenolone også. Synes jo at det virker mer naturlig å tilføre pregnenolone enn DHEA.

Nu er det ikke så meget, at jeg er kvalificeret til at "rådgive" og det er heller ikke meningen, når jeg lufter mine holdninger.... Men når jeg tænker på pregnenolone, opfatter jeg dette "kolesterol-stof" (som jo IKKE er et hormon!), som en slags "frit valg" jeg tilbyder mine egne hormonkirtler OG de systemer i kroppen, som meddeler hinanden hvilket, hvor meget og hvor der er brug for et (eller flere) af de hormoner, som jo dannes af pregnenolone. På denne måde (stoler jeg på) lader jeg den bedste-til-at-vide (kroppen selv) at træffe en afgørelse om, hvad pregnenolone-depotet aktuelt skal bruges til.

Problemet med mange signalstoffer er, at afhængig af hvad-hvor-hvorfor kan vi enten mærke en virkning her og nu, eller først senere, i visse tilfælde endda op til flere måneder senere. Vi har ikke en jordisk chance, hver gang at kunne findosere (noget som helst), så det rammer plet hver gang. Det er derfor, at vi oplever "bivirkninger", som ofte slet ikke er bivirkninger, men blot en virkning, lidt forskellig fra hvad vi husker fra f.eks. dagen før...., mens det meste (og vigtigste) af stoffets (stoffernes) virkning i realiteten slet ikke kan mærkes/registreres... Når først huset er bygget, kan vi heller ikke se/mærke fundamentet, andet end vi ved, at det er der.

I denne tråden beskriver Anisa hvordan pregnenolone kan være gunstig førstevalg.

Førstevalg er det helt rigtige ord.

Hmm... hvis man ønsker at opnå bedre DHEA-værdier ved at benytte pregnenolone som indirekte kilde til DHEA, kan jeg ikke se fidusen i også at benytte DHEA, medmindre der er tale om overlapning, mens DHEA (eller 7-KET) trappes ned til fordel for pregnenolone.

jeg gir meg ikke med dette byttet helt... tror at planen nevnt over blir litt tøff (for mye pregnenelone), ihvertfall om man skal tro på hva denne legen sier angående kombinasjonen pregnenelone og dhea. Han mener at dersom man skal bruke begge må man redusere dosen av det ene tilsvarende til hva man tilfører med det andre (langt ned på siden): http://www.raysahelian.com/pregnenolone.html

Da pregnenolone ikke har en virkning selv, andet end gennem de hormoner som bliver dannet af den, kan man ikke tale om at pregnenolone har bivirkninger. Jeg har læst flere af Ray Sahelian's artikler og studsede over, at han omtaler pregnenolone som det var et selvstændigt hormon. Det er det ikke. Pregnenolone er i princippet i samme "kategori" som det passive lager-D-vitaminet som dannes (også) af kolesterol under huden, under påvirkning af UV-lyset. På en god dag kan man danne både 20, 50 eller 100 tusinde enheder af forløberen for det aktive D-vitamin, uden at vi af den grund dør af D-vitaminoverdose, fordi kroppen forbruger og deponerer det den skal bruge og skaffer sig af med evt. overskud. Det samme sker med kroppens "egen" pregnenolone, som også er kun en passiv forløber for de aktive hormoner.

For mig at se, er de bivirkninger Ray Sahelian beskriver ikke bivirkninger af pregnenolone, men virkniger af de øvrige (og individuelle) hormonale strukturer som opstår efter at kroppen tilføres pregnenolone og kirtlerne reagerer herpå og det er her, at man bør være opmærksom på evt. "overdosering, når pregnenolone tilføres udefra. Her er det bedst at starte småt og trappe op til man registrerer en forbedret trivsel. Hukommelse, stress og synet (forbedret opfattelse af lys og farver) plejer være de første "tegn" på, at pregnenolone er in action.

Når man søger på pregnenolone side effects leverer Google over 63.000 hits, hvoraf en del er gentagelser eller citationer af en bestemt kildeartikel. Det er en labyrint som er meget svær at slippe ud af og krydsende, ofte modstridende budskaber er ikke til at hitte rede i. Det har jeg oplevet kun alt for ofte og nået frem til den konklusion, at blot fordi der står "dr." eller "MD" foran eller bag navnet, betyder det langt fra, at vedkommende har andet belæg for sine slutsatser end holdninger eller overbevisninger. Det var sørme også en velanset prof. dr. med. som ødelagte min sund og rask skjoldbruskkirtel, hvilket har lært mig, at ikke alle som har en lægeautorisation, er denne betegnelse værd. Det gælder derfor om at lære at skelne mellem skidt og kanel, og når det er gjort - holde sig til de eksperter, der har bevist sit værd og som er i stand til (gennem alsidige efterretninger om deres arbejde) at vække min tillid. Wilson og Hertoghe er netop sådanne læger, og når Hertoghe anbefaler pregnenolone til behandling af specifikke hormonproblemer - er det godt nok for mig.

Jeg er godt klar over, at der er ingen vandtætte garantier og da slet ikke i medicin, men et sted skal man jo starte (og fortsætte), hvis man ikke konstant skal slides i småstumper af tvivl, når selv de "lærde" er så uenige som tilfældet er i både endokrinologi og andre medicinske specialer.