Jeg prøver at tage citater med men ved ikke om det lykkedes - ellers må du bære over med mig igen Anisa

Jamen, Cirkeline? Hvorfor "opgiver" du ikke i stedet "læger, familie og venner har presset på for at jeg skulle komme i behandling"?
Jeg har ofte lyst til at kaste håndklædet i ringen - men der er en stædighed indeni der nægter at give op - heldigvis
Det er jo tydeligt, at de anerkender knogleskørhed som værende værre og mere alvorligt end hypothyreose. Jeg er ret sikker på, at alle disse mennesker har en masse at sige om knogleskørhed, mens hypothyreose rangerer i deres forestillingsverden som mere eller mindre, en "tag-dig-sammen-tilstand", man sagtens kan leve med.
Helt enig , men det er efter min opfattelse den almindelige opfattelse man møder fra folk uden hypo.

Det store spørgsmål er her - hvad du selv tror på, er værre og alvorligere? At få (såfremt det er tilfældet) skøre knogler, eller en "skør" krop, et "skørt" sind og "skørt" kognitivitet, af hypothyreose?
Det har jeg meget svært ved at svare på. Jeg ved at scanningen af min rygsøjle viste at jeg havde knogleskørhed (ca 3,2 så vidt jeg husker). Jeg har fået beskeden om at der er risiko for frakturer. Så mit valg står imellem et muligt brud som kan være invaliderende eller medicin med mulige bivirkninger - undskyld mig udtrykket men det er fandme ikke et nemt valg

Et andet, alvorligt problem du kan komme ud for senere, i forbindelse med diagnosen "knogleskørhed" når din læge opdager, at ude i verden hersker den ide, at lavt TSH stimulerer knogleskørhed. Du risikerer en skønne dag få en skarp besked på at reducere medicindose, for at få dit TSH op!
Ja det bliver nok op ad bakke, for uanset om jeg får medicin til knoglerne eller ej så vil de måske reducere dosis. Jeg har været hos psykriater - det var virkelig mit held at han kendte til patienter med hypo. Jeg gik derfra med meldingen om at jeg hverken havde brug for lykkepiller eller terapi. Han mente at det var mit stofskifte der lavede problemer. Det betyder nok at jeg bliver sendt vidre i systemet til udredning for stofskiftet..... Med den hukommelse jeg render rundt med for tiden for jeg svært ved at hamle op med en overlæge hvis jeg ikke virker sikker nok i min sag

Hvor meget "i boksen" din læge, i virkeligheden tænker, fremgår tydeligt af lægens prioritering af disse to tilstande: hypothyreose der er en sygdom, og knogleskørhed der er et symptom på andre sygdomme.
Endokrinologen ville give mig fossamax !!! Men nu er jeg i tvivl om det har været det rigtige bytte til Protelos. Jeg går hos en sygeplejerske i privat regi, som er rigtig dygtig indenfor kost og vit/mineraler. Jeg er jo teknisk set over overgangsalderen da jeg ikke længere producere østrogen - problemet er min unge alder. Har fået lavet en hårminralanalyse der viste at jeg alt for lidt chrom og Selen - det til trods for at jeg har spist det i årevis. Samtidig havde jeg alt for meget zink. Calcium, magnesium, og jern ligger i den øvre ende af skalaen. Det var hende der anbefalede Protelos som et naturligt sporstof. Hun mener at jeg har problemer med at konvertere D-vit. Nu har jeg læst og læst på nettet om protelos og ser at de på Iherb har noget der hedder Strontium Citrate - det er der mange der har haft gode erfaringer med, men er det det samme problem som med Ranelate? Jeg forstår at jeg skal have fat i og behandle årsagen - stofskiftet - som det primære, men jeg har svært ved at se bort fra knoglerne. Har lige læst at hvis man behandler 9 kvinder i 4 år med Protelos vil man forhindre én af den i at få brud - det er dælme ikke mange!!!

Jeg forestiller mig, at du drøfter dit helbred med venner og familie fordi du selv er usikker og i vildrede. Når du ikke selv tager en afklaret stilling til, hvad der er "bedst" for dig, er der plads til, at de gør det for dig. Det er ikke nemt, at være et godt menneske, men "et godt menneske" betyder ikke, at man skal kunne gøre alle tilpas. Kun at man gør sit aller bedste selv. Dine venner og familie gør deres bedste, men hvis deres bedste forhindrer dit bedste - skylder du faktisk både dem og dig selv, at varetage dit bedste selv. Hvad det er - kan du ikke få hjælp udefra til at finde ud af. Det bliver du nødt til, selv at bestemme fordi kun derved kan du løfte selv ansvaret for dit eget liv.
For fanden da Anisa hvor har du ret TAK for sparket.

Håber du kan bringe dig selv i stilhed et par dage eller tre, formår at udskyde andre bekymringer og tvivl, og finder ud af, hvad du selv bedst kan leve med.
Jeg har tænkt lige siden dit sidste indlæg og jeg tænker stadig