Hej Cirkeline

Jeg har skrevet lidt om min import af Erfa her:
https://www.stofskifteforum.dk/showt...?t=7823&page=4 #33

Mht. valg af medicin og alt mulig andet er det for mig et spørgsmål om at undgå noget, der kan udløse allergi-lignende symptomer. Jeg har kun i ca. et halvt år vidst, at jeg har antistoffer, men fundet besvarer en hel del spørgsmål, som jeg har tumlet med længe. Jeg har et stærkt immunforsvar, så jeg vil meget nødig op at slås med det. Derfor er jeg lettet over de meget enkle ingredienser i Erfa; dem reagerer jeg ikke på. Men jeg tror da sagtens, at hjælpestoffer i visse former for thyroid ville kunne ødelægge en masse for mig - på samme måde som jeg har oplevet med Ny Eltroxin og Euthyrox. Her kan jeg så ikke vide, om en del af problemet skyldtes, at jeg ikke kunne tåle syntetisk stofskiftemedicin. Men jeg må så undre mig over, at jeg overhovedet har kunnet klare mig på den gamle Eltroxin. Livet har ikke været let med hypothyreose men dog aldrig så svært som da Eltroxin blev lavet om.

Vil lige tilføje, at jeg et par gange har forsøgt at føje 25 µ Euthyrox til min Erfa. Efter et kvarter får jeg vejrtrækningsproblemer og læberne bliver - på samme tid! - tørre som papir og sprækker. Det må da være en eller anden immunreaktion, tænker jeg.

Nielsigne