Sitat Opprinnelig skrevet av Rufus Vis post
I dag har jeg tatt høy dose Cortef, da jeg føler jeg trenger det pga søvnmangelen. Har hele tiden tenkt at sovemedisin skal jeg holde meg unna. Men er det noen som har prøvd innsovningstabletter - de er jo mildere enn sovepiller og de gir vel ikke hangover? Jeg har ikke problem med å sovne på kvelden, jeg bare våkner midt på natta og er lys våken i flere timer, noen ganger sovner jeg ikke igjen heller. Kunne det ha hjulpet å ta en innsovningstablett når jeg våkner? Eller er det dumt? Søvnmangel kan jo få deg til å gå helt fra konseptene, så jeg er klar for å prøve det meste. Venter fortsatt på effekt av melatonin (etter fem måneders bruk merker jeg ikke noe ennå).
Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
Jeg har prøvd det meste mot søvnproblemer. Jeg har hatt søvnproblemer, minst siden jeg var tjue år. I tillegg til søvnen er det og en del andre ting i mitt liv, gir meg tanker om at mine binyrer har levd ett usselt liv lenge.

Jeg var helt frynsete av søvnmangel da jeg kom til den nye legen min. Han så det, og beordret sovemedisin i tillegg til Melatonin. Tidligere tider har jeg brukt Tolvon. Da den sluttet å virke, sluttet jeg. Så nå fikk jeg Apodorm, som du skal bruke maks 14 dager. Nå bruker jeg Vallergan som ikke skal være vanedannende og gjøre meg til et narkovrak. Jeg sover noen netter veldig bra. Andre netter dårlig. Men jevnt over sover jeg mer nå enn før sovehjelpen jeg fikk av legen.
Nu vil jeg ikke være en lyseslukker. Det jeg vil skrive betyder ikke, at den binyrestøtte I to får er ikke god nok. Det ER en stor hjælp til binyrerne, men denne konsekvente søvnmangel tyder altså på, at trods HC-cortisol-spærring I får gennem tilskud af tabletterne med hydrocortison - er binyrebarken alligevel fortsat overaktiv. Mindre overaktiv end den var før, men fortsat overaktiv nok til at "spytte" mere cortisol ud i kroppen om natten, end kroppen og I har godt af.

Når man snakker "binyretræthed" tænker folk ofte "logisk", at dette må betyde at binyrebarken netop ikke kan danne cortisol nok, mens "sandheden" er snarere, at "binyretræthed" går mest på binyrernes manglende "kontrol" (styring) af den hormondannende aktivitet. Dvs. at f.eks. i stedet for at danne hormon i mængden præcis afmålt til "formålet", som hypofysen ellers meddeler til binyrerne, overreagerer binyrene på signal fra hypofysen (fordi de er jo "trætte" = derfor ude af stand til at reagere præcis) og spytter meget mere cortisol ud i systemet, end der er brug for...

Så er det om natten, hvor cortisol burde være mindst aktivt - er der for meget af i blodet og man får en afbrudt søvn, nogen til og med, indsøvningsvanskelighederne. Dette er meget velkendt fænomen og udforsket faktisk ganske grundigt indenfor geriatrien (lægevidenskab om alderdomsrelaterede helbredstilstande), hvor man har fastslået for længst, at selv ganske almindelige binyrer, bare "ældre" og dermed (selvfølgelig) svækkede, netop skaber denne søvn-fejl-tilstand, der normalt accepteres som værende en "naturlig" følge af alderdommen, hvorfor alle vasker hænderne og accepterer den dårlige eller reducerede søvn som noget naturligt. Det er jeg meget uenig i!

Det er altså overskud af cortisol om natten, som driver søvnen på flugt. Melatonin (Rufus) har en undertrykkende effekt på cortisol og sædvanligvis plejer det også at hjælpe. Det gør det sikkert også for dig Rufus, selv om det ikke er tilstrækkeligt. Du ville nok opleve en yderligere søvn-forværring, hvis du ophørte med Melatonin.

Men så er der et spørgsmål tilbage: hvad kan fortsat være galt (mangle), når hverken tilskud af hydrocortison og melatonin ikke virker godt nok på¨søvnens kontinuitet og kvalitet?

Det er DHEA! Ligger man lavt med DHEA (det gør man næsten altid når der er problem med "kaotiske" binyrer) - da mangler der netop den faktor, som udøver den vigtigste regulering (afbalancering) på det allerede frigivet til blodet cortisol. Som en klog mand skrev en gang her - cortisol er "speederen" - DHEA er "bremsen". DHEA skal "rydde op" efter kortisol-påvirkning.

Det er så vigtigt, igen at gentage, at binyrebarksvigt af typen "binyretræthed" kan betyde, at binyrene udløser for meget cortisol når der er ikke brug for det, eller for lidt cortisol, når kroppen netop har brug for mere af det. Det er altså ikke generel cortisolmangel, som kendetegner trætte binyrer, med det kan også være et overskud af cortisol på de forkerte tidspunkter på døgnet. Det er deraf de fleste "svigt-problemer" stammer.

Hvad kan man så gøre, når man har et DHEA-mangel? For mænd er der ikke de store problemer med DHEA-tilskud. Der er mænd, som faktisk har gennemført en effektiv binyrestøtte alene med tilskud af pregnenolone og DHEA. Altså helt uden tilskud Hydrocortison.

Kvinder derimod kan få adskillige problemer af tilskud med DHEA. Godt nok får de det meget bedre (mht. effekten af cortisol-regulering), men de kan også få bumser (kviser), overvækst af ansigtsbehåring, vækst af barmen osv. Det bliver de ikke glade for, selv om de samtidigt slipper af med deres PMS, da DHEA sædvanligvis også regulerer kønshormoner - østrogen og progesteron. Men selv denne gevinst synes for mange kvinder dyrekøbt, når de skal begynde at fjerne skæg på overlæben eller skal ud og købe nye, større busteholdere, eller kæmper med kviser i ansigtet.

Prøv så søge på 7-keto, som er en metabolit af DHEA, med alle DHEAs egenskaber og virkning på kroppen undtagen de bivirkninger, som normalt kan gøre det umuligt for kvinder at anvende DHEA.

Jeg er nødt til at køre nu, men jeg kommer tilbage. I mellemtiden kunne I måske lige se på dette link (dansk/engelsk), som netop omtaler de 4 niveauer af binyretræthed, hvor 7-keto i diagrammet er betegnet som 7-OXO-DHEA. Jeg bruger selv 7-keto 25 mg en gang dagligt, omkring te-tid om eftermiddagen sammen med lidt mad.

Indsøvningsmedicin vil desværre oftest give (mig) et "tungt hoved" det meste af dagen, er min erfaring. Det er grunden til at jeg er gået over til 7-keto og "holdt ud" i 3-4 uger til det var begyndt at hjælpe. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide om det hjælper alle lige meget. Jeg vidste det jo heller ikke, men min holdning er, at jeg ikke dør af at teste de muligheder der er, medmindre jeg vil leve med det som plager mig.

Vi snakkes