Med mange hjertelige tak for respons og tilbagemeldinger, vil jeg opdatere tråden og fortælle hvordan det er gået siden februar sidste år...

Der er sådan set intet nyt at tilføje indtil december 2010, bortset fra at det var lykkedes mig at finde et godt job på 3 timer dagligt i april 2010. Dette job har jeg passet siden, mens jeg måtte leve på en sten, trods den fortsatte hjælp fra min søn. Men da han altså ikke selv er millionær og selv om han ikke, på noget tidspunkt har sat tal på for hvor meget (eller lidt) jeg skulle leve for - har jeg altså, helt frivilligt, skåret alle udgifter "til benet" i en grad, at der var dage hvor jeg end ikke kunne spise et helt måltid mad (ja, ja, så meget eller lidt for "lavkarbo-sympatier" og rT3, Berit ). Men det var i en god sags tjeneste og det var lykkedes at holde mig fri for "systemets" fangarmer, der forlanger opgivelse af ethvert krav på (selv)respekt, for at opnå "retten" til hjælp fra samfundet, som tingene har udviklet sig i Danmark de sidste 10 år. Jeg er fortsat "uafhængig" og fortsat lever på en sten, selv om i december 2010 har jeg oplevet, hvad kun kan sammenlignes med at ramme den helt store gevinst i Lotto: jeg fik en kontrakt på en ny, fast opgave fra april 2011. Det er jo snart, så hvorfor er jeg fortsat ked af det? Det er jeg, fordi i tillæg til hypothyreose, skal jeg nu også kæmpe mod samfundet for at få lov til at brødføde mig selv.

I begyndelsen af 2009 da hele historien startede, havde jeg en restskat for 2008 jeg var nødt til at udskyde betalingen af... Ingen omsættelig formue samt ingen indtægt = ingen afbetalinger. Jeg havde planer om at afvikle min restskat efter at min indtægtsgrundlag er blevet (gen)opbygget til fuldtid, men det har SKAT ikke tid til at vente på og forsøger at presse mig med truslen om at fratage mig retten til at være freelance - dvs. jeg kan nu ikke være sikker på at jeg overhovedet kan arbejde fuldtids fra april i år fordi til det har jeg brug for mit CVR-nr. Kunden ønsker ekstern service og det er ikke til diskussion. Arbejdsløshed og firmakonkurser i Danmark er fortsat tårnhøje og nye arbejdsløse kommer til i hobetal hver dag. Så fra at være glad og forventningsfuld - venter jeg nu på at SKAT bestemmer sig for ikke at ødelægge mit levebrød. Som jeg skrev til en ven i dag:

Det er bare SÅ beklageligt, at jeg måtte vente med at svare på din sidste e-post SÅ længe. Godt nok har jeg postet lidt på forummet i den mellemliggende tid, men det var langt fra, hvad jeg selv havde lyst til, men måtte opgive af tidsnød og fordi "virkeligheden" i mit arbejdsliv har tvunget mig til at bruge omtanke og energi til andet end det lystbetonede.

Det er SKAT-myndigheder der gør mit liv surt for tiden og hvis det ikke lykkes mig at holde dem stangen - vil det betyde enden på min selvforsørgelse. Det er en større sag, hvor jeg er blevet flyttet til kategori "virksomheds-skatteligning", selv om jeg kun er en freelance med ganske almindelig mellem-indtægt som ikke er større end en almindelig lønmodtagers. Alligevel forsøger SKAT nu at presse flere penge ud af mig, end jeg kan tjene og dette under truslen af at tage mit "freelance-momsnummer" fra mig, hvilket vil betyde enden på mit levebrød, der jo direkte er indrettet efter begrænsninger hypothyreose dikterer.

Jeg har skrevet til alle, fra skatteministeren, beskæftigelsesministeren, erhvervsministeren, Folketingets skatteudvalg's medlemmer og ellers "gud-og-hver-mand" hos SKAT, at begrebet "samfundsnytte" er altså ikke kun et lovligt argument når politikere og SKAT skal skaffe sig velvilje fra samfundet, til støtte for egne tiltag/påfund til at skaffe flere penge i statskassen. "Samfundsnytte" bør gælde også den anden vej rundt - for at borgere som jeg kan få ro til at brødføde sig selv OG til at afvikle sine restskatter i det tempo det kan lade sig at gøre. Det kan ikke nytte, at SKAT med den ene hånd fylder statskassen op med penge, og med den anden hånd - tømmer den, når tusinder danske freelancere som jeg, bliver forsøgt sendt ud på offentlig forsørgelse når de ikke kan afvikle restskatter med den fart SKAT forlanger. Den er fuldstændig gal, når SKAT ligestiller enlige, uformuende freelancerne med store virksomheder med masser af aktiver, når skatten skal lignes og inddrives. Der er forskel på en person og et firma med mange ressourcer og mange ansatte til at skaffe disse ressourcer til veje.

Fra at være ellevild af glæde over den nye kontrakt - hænger jeg nu (igen) i limbo og venter på at SKAT besinder sig. Heldigvis er april lige om hjørnet så jeg ikke behøver frygte at skulle vente på ubestemt tid. Det er kun en måned til og på denne korte tid kan jeg umuligt nå at blive slidt op så meget, at der er fare for et nervesammenbrud. Jeg har suspenderet alle fremtidsplaner, skærer yderligere af benet for at pengene skal række længst muligt, og så tager jeg en dag ad gangen.... Jeg kan ikke engang sige at det bliver spændende hvad april vil bringe, fordi lige nu findes der ingen april. Kun en dag ad gangen og jeg smiler fortsat når jeg vågner og smiler igen når jeg sover.

Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Selv om det lyder skræmmende - skal alle "nybagte" syge af hypothyreose være klar over, at hellere blive skræmt endnu mens tid er, slå i bordet og kræve en effektiv behandling, end først at blive skræmt til ingen verdens nytte, når det er for sent!
Det kan godt være, at en del af "nybegyndere" i "hypothyreose-branchen" mener, at jeg er stram og "hensynsløs" når jeg opfordrer til selvovervindelse og til at tænke langt - og ikke håbe på for meget andet, end det man selv kan læse og lære sig til.... men det gør jeg og bliver ved med netop fordi jeg ved af egen, bitter erfaring at hypothyreose-patienter, der endnu ikke er helt ødelagte af sygdommen - skal ikke tro og håbe på, at det nok skal gå af sig selv! Det vil det ikke! Den eneste vej frem mod ægte håb om bedring fører igennem udvikling af egen evne til selvovervindelse, opgivelse af gamle håb for at gøre plads til nye (håb), denne gang nye håb med udsigter til at blive opfyldt. Og da Gud, som bekendt - hjælper bedst dem der kan hjælpe dem selv - er der ingen tid at spilde. Man skal lære alt man kommer i nærheden af og hver gang der sniger sig et lille håb på at "lægerne vil os det bedste og de skal nok hjælpe os når det gælder" - bliver udsigten til bedring bombet tilbage til det "ingenting" de fleste af os ældre har været i, og kender til hudløshed.

Tag dig selv alvorligt hvis ingen andre gør. Tag dig selv alvorligt hvis lægen ikke gør. Tag selv kontrollen og brug tiden med omtanke, til at lære at bruge kontrollen til at redde fremtiden. Havde jeg selv gjort det i tide, havde jeg aldrig behøvet at poste denne tråd.