Hvor lang tid har i været på hydrokortison?

[Honeyhob]

Helt enig! Det giver jo os andre håb, når de som blir bedre bliver ved at skrive herinde en gang imellem, så vi kan nyde godt af deres viden og erfaringer

[Nielsigne]

Ja, men efterhånden som man kender hinandens historier, føles det jo også som om, det er nære bekendte, der pludselig bare er VÆK

Rigtig ubehageligt

[Blondie]

Ja, men efterhånden som man kender hinandens historier, føles det jo også som om, det er nære bekendte, der pludselig bare er VÆK

Rigtig ubehageligt

Enig, Nielsigne
Blir jo knyttet til hverandre, nå man deler så mye som man gjr herinne.

[Honeyhob]

I har helt ret Personligt kan jeg godt forsvinde fra forummet for en tid, for så at vende tilbage. Men det er simpelthen fordi jeg nogle gange har brug for en pause fra alt det her "sygdomslæsning"

Jeg må indrømme at nogle gange strejfer tanken mig om man/jeg nogensinde kommer igennem denne binyretræthed eller om jeg stadig sidder her om 5-10 år og døjer med de samme symptomer som nu Håber det ikke

[Nielsigne]

Næ, man kan da sagtens være væk herfra i nogle uger ... Mange har jo meget, der skal hænge sammen. Og netop, når man døjer med energi og initiativ, kan det da ind imellem være svært at følge med herinde også og i hvert fald at skrive. Jeg følger nogle gange med herinde, jeg mener her også når jeg har en periode, hvor jeg ikke får skrevet. Og så er der også den slags perioder, hvor jeg gerne vil læse herinde, men ikke kan samle mig sammen til det. Men jeg er tit 'i nærheden'.

Eller kan i hvert fald træffes her nielsigne.olsen @ gmail.com

Men Honeyhob, jeg tror altså ikke på, du har det helt på samme måde om 5-10 år ... Du må prøve at være optimistisk, selvom vejen er lang

[Honeyhob]

Tak søde Nielsigne De fleste dage er jeg også positiv, men nogle dage ryger jeg også ned i et hul og synes bare at det hele virker uoverskueligt og har svært ved at se mig selv ud af alt det her.

Så er det jeg læser din, Blondies, Berits, Ruths og andres historier og tænker, nå de kan få det bedre kan jeg også! Synes jeg har vadet rundt i de samme problematikker i laaaaaang tid nu, men igen, det er kun små 3 mdr siden jeg startede på hc og i de 2.5 år jeg har taget Erfa, har dosen aldrig været over 165 mg og det er højst sandsynligt alt for lidt. Så jeg prøver at sige til mig selv, at når jeg først får nok stofskifte hormoner, så stabiliserer de fleste ting sig forhåbentlig hen ad vejen

Jeg har grundet cøliaki haft smadret og umulig mave i maaaange år og der var også engang hvor jeg slet ikke kunne huske hvordan det var at have en "normal" mave der ikke var oppustet eller gjorde ondt, og nu, ja der fungerer den fint, så længe jeg holder mig fra ALT korn pg sukker

Tak Nielsigne og til alle jer andre der gider opmuntre en gang imellem

[Nielsigne]

Jeg har grundet cøliaki haft smadret og umulig mave i maaaange år og der var også engang hvor jeg slet ikke kunne huske hvordan det var at have en "normal" mave der ikke var oppustet eller gjorde ondt, og nu, ja der fungerer den fint, så længe jeg holder mig fra ALT korn pg sukker

Vildt.

Det tager vel lang tid at reparere sådan en mave? Så det kan vel i sig selv lave noget bøvl for dig. Men når den så kommer i bedre form og får øvet sig i de nye tilstande, så får du det nok meget bedre.